Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
il 6
Lykke og Løkke.
Par Landjunkere, der ikke stod synderlig over
eller under ham, hverken i Henseende til
Dannelse eller Drikkelyst. De blev nu hans stadige
Følgesvende, og henrykte over, at de i
Kommissarov s Navn havde et Løsen, hvorved
enhver Klage maatte forstumme, drev de snart
deres Udsvævelser udenfor alle Grænser. Jeg
har selv set ham og dem husere en Aften paa
et Konditori, og jeg har aldrig set noget
lignende: da de ikke kunde tømme de sidst
indkrævede tolv Flasker Champagne, kastede
de til Maals efter Spejlene med dem. — »Det
er Kommissarov, der morer sig — alt gaar paa
hans Ansvar!« — hed det.
Men ogsaa den Morskab fik en snar og
bråt Ende. Skandalerne gik for vidt, og det
var naturligvis ikke Kejserens Yndling og
Liv-Frelser, men de Herrer Medjunkere, paa hvem
Følgerne kom til at hvile. En smuk Morgen
var de forsvundne. De var blevne »forflyttede
til andre Regimenter,« sagde man, og da der
ikke let kan tænkes nogen større Skræmsel for
slige Folk end at sendes bort fra Hovedstaden
til en af Fæstningerne paa Steppen, er det
klart, at deres Kammerater tog Advarsel af
deres Eksempel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
