Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lykke og Løkke. • 129
Nu var det kommet saa vidt med Lykkens
Pamfilius, at han ikke en Gang blandt
Gardeløjtnanterne kunde finde en Kammerat. Chefen
for Regimentet opfordrede yderligere de mest
dannede og eksemplariske Officerer til at tage
sig af ham; de indbød ham til deres Saloner,
men der var man aandrig, talte fransk og drak
Te — det var uudholdeligt. Før vilde han
drikke Finkel ganske alene.
Det gjorde han; men det var ingen Maade
at blive dannet og beleven paa, og dannet og
beleven skulde han blive — Czaren vilde det jo.
Man tvang ham nu ifølge Doktor-Recept
til at holde Diæt, satte ham under stræng
Opsigt og kommanderede ham om Dagen fra
Undervisning til Undervisning, om Aftenen fra
Salon til Salon. Han lystrede, ti han var
Russer, men til sidst blev det ham umuligt at
være det længere.
En smuk Morgen fandt man ham hængende
paa Væggen i hans Sovekammer. For at
frigøre sig for al den Lykke, han havde gjort,
havde han gjort en Løkke paa en af de
Guldsnore, som hørte til hans Uniform — den var
falden ham om Halsen, og nu var han fri for
al kejserlig Gunst og Bevaagenhed.
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>