- Project Runeberg -  Udvalg af Jens Zetlitz' Digte med indledende forord av J. Utheim /
IV

(1886) Author: Jens Zetlitz With: John Utheim
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

selvfølgelig Wessel, som i denne Digtait er hans
Forbillede. Men i disse komiske Digte staar Zetlitz
langt tilbage for Wessel; han manglede den finere
Aandsuddannelse, der er en nødvendig
Forudsætning for denne Digtart, og han falder ofte ned i
det platte eller fortaber sig i Vidtløftigheder. Til
at satirisere havde ellers Zetlitz megen Lyst, som
ogsaa hans egen Udtalelse viser. Denne Lyst hængte
sammen med hans oppositionelle Natur og kommer
tilsyne paa de forskjelligste Steder i hans Digte.

De af Zetlitz’ Digte, man nu nærmest tænker
paa, naar man nævner hans Navn, er hans lystige
Selskabsviser. Otti- og Nitiaarene i forrige
Aarhun-drede var Selskabssangenes og Drikkevisernes
Glansperiode. I alle Tonearter besang man Vinens Gud
og en glad Rus. Vin og Kjærlighed, Sundhed,
Venskab, et nøisomt Sind lovpristes som Livets
høieste Visdom, og naar man saa vilde være rigtig
moralsk, tog man med «Dyden», saadan i sin
Almindelighed. Øieblikkets Livsnydelse, den glade
Letsindighed, som hævder, at man skal tage Dagen,
som den kommer, paa noget høiere end dette
grundlagde man ikke Livets Lykke. Man skulde se
til at faa ud af Livet saamegen Nydelse som
muligt, men forresten, hvordan det saa gik, tage det
med sorgløs Ro og Ligegyldighed, thi «alting jævnes,
naar man dør». Det var, som om Folk var betagne af
en Slags Galskab, og selv alvorlige Mennesker tog
Del i den almindelige Jubelhymne over de samme
tomme Glæder. Jonas Rein, «den sande Sorgs
uforlignelige Sanger», skrev Drikkeviser, den
alvorlige Storm ligedan, og selv den gravitetiske Brun
sang, tyve Aar efterat han var bleven Velærværdighed:

«Lad saa Daaren drikke Vand,

Skjænker Vin udi Glasset til Randen!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:08:46 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udvzetlitz/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free