Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Land er ingen Ørk,
Glæden fødes og der ud af selve Naturen.
Være hvo som vil en Tyrk,
Sidde tørstig og vranten og sturen.»
Den gladeste blandt alle de glade Visedigtere
var Zetlitz. Hans Selskabssange kunde tælles i
snesevis, og der var ingen Digter, hvis Viser var
saa yndede under selskabelige Sammenkomster som
Zetlitz’. Han eier da ogsaa i særlig Grad Evnen
til at besynge den udelte Glæde. Der findes ikke
hos ham nogen grædefærdig Sentimentalitet som
hos den danske Digter Rahbek, intet Suk, ingen
Længsel, ingen alvorlig Tanke, ikke et Fnug af
noget, der kunde formørke Jubelen. Han er den
freidigste, lystigste, mest overgivne Sanger og
Drikke-broder; han ser idel Lykke og Solskin, saa at skal
man i det hele taget udtale Ros over en
Drikkevise, da er Zetlitz Manden, som fortjener den.
Selv ikke Tanken paa «Dagen derpå» har, ligesom
Tilfældet er med Bellman og flere af vore svenske
Sangerbrødre i samme Sangart, nogensinde formaaet
at lægge nogen Dæmper paa hans Livslyst. Det
kan ikke nægtes, at der er lyrisk Sving og
Stemning i disse hans Viser.
Men spørger vi om det Livssyn, den
Tankegang, der møder os i disse Sange, da er det
gjen-nemgaaende dette:
«Mit Ønskes Maal er kun en kjølig Kjelder,
Hvor Vinen ingen Skade ta’r,
Et Fad, som fyldes atter, naar det hælder,
Et Huus, som tætte Vægge har,
Et roligt Sind — en Munterhed,
Som følger mig til Gravens Bred.»
Eller:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
