Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X.’...f’
6 JACK LONDON
for at besøge min Ven paa den anden Side af Sundet. Det var
godt, at Folk blev Specialister, tænkte jeg. Lodsens og
Kaptajnens Fagkundskab klarede det for Tusinder af Mennesker, der
kendte lige saa lidt til Hav og Sømandskunst som jeg. Jeg for
min Del kunde, i Stedet for at spilde min Energi paa en
Mangfoldighed af Sager, samle den om noget enkelt, som t. Eks. en
Undersøgelse af »Poes Stilling i den amerikanske Literatur« —
en Essay af mig, som, i Forbigaaende sagt, havde stanet i
»Atlantic«. Da jeg kom om Bord, havde jeg netop med begærlige
Øjne bemærket, at der i Kahytten stod en svær Herre og læste
i »Atlantic«, læste min egen Essay. Ja, var det ikke der igen:
Arbejdets Fordeling, Lodsens og Kaptajnens specille
Kundskaber, som tillod den svære Herre at nyde godt af mit specielle
Kendskab til Poe, medens de førte ham sikkert fra Sausalito til
San Francisco!
En Mand med et rødt Ansigt kom stavrende ud paa Dækket,
slog Kahytsdøren i efter sig og rev mig ud af mine Betragtninger.
Han kastede et Blik op mod Lodsrummet, stirrede frem for sig
i Taagen, stavrede frem og tilbage paa Dækket (han havde
aabenbart kunstige Ben) og stillede sig omsider ved Siden af mig
med Benene vidt fra hinanden og med et Ansigt, der udtrykte
det højeste Velbefindende. Jeg tog ikke fejl, da jeg gætiede, at
han havde tilbragt sine Dage paa Søen.
»Det er saadant fælt Vejr, der gør én graahaaret før Tiden,«
sagde han med et Nik mod Lodsrummet.
»Jeg havde ikke troet, der var nogen særlig Vanskelighed,«
svarede jeg. »Det synes at være ligetil som Fod i Hose.
Retningen finder de ved Hjælp af Kompasset; Afstanden og Farten ved
de, Kender det med mathematisk Nøjagtighed.«
»Vanskelighed!« pustede han. »Ligetil som Fod i Hose!
Mathematisk Nøjagtighed!«
Han strakte sig som et braset Sejl og syntes at læne sig
tilbage mod Luften, idet han stirrede paa mig. »Hvad mener De
om dette her Tidevande, som styrter sig ud gennem Golden
Gate?« spurgte han, eller rettere brølede. »Hvor stærk er Ebben?
Strømmen hæ? Hører De den? En Sirene, lige ved! Se, nu
ændre de Kursen!«
Ud fra Taagen lød der en sørgestemt Klokkelyd, og jeg kunde
mærke, at Lodsen snurrede Rattet med stor Hurtighed. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
