Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN
Klokkelyd, som jeg før syntes at bemærke lige forude, kom nu
ind fra Siden. Vor egen Dampfløjte blæste hæst, og nu og da
nanede Lyden af andre Fløjter ind til os gennem Taagen.
»Det er en eller anden Færge,« sagde Manden og hentydede
til en Fløjte fra højre. »Og der! Hører De! Et Mundhorn. Vel
sagtens en Flodsejler. Aa, det tænkte jeg nok! Nu er
Helvede løs!«
Den usete Færge udstødte Brøl efter Brøl, og Mundhornet
tudede, saa det var rædselsfuldt at høre.
»Hør, nu hilser de paa hverandre og prøver paa at komme
klar,« vedblev Manden med det røde Ansigt, da den voldsomme
Fløjten aftog.
Hans Ansigt skinnede, hans Øjne skød Lyn af bar Iver,
medens han oversatte Hornenes og Sirenernes Sprog til forstaaelig
Tale. »Det er en Dampsirene derovre til venstre. Og hører De
den Kammerat der med en Frø i Halsen — en Dampskonnert,
saa vidt jeg kan skønne, der kravler ind imod Strømmen.«
En skingrende Fløjtelyd kom ind lige forfra. Gangonger
hørtes paa »Martinez«. Vore Hjul standsede; deres Slag i Vandet
døde hen, og saa tog de fat igen. Den skingre lille Fløjte, der
lød som en pibende Faarekylling blandt brølende og skrigende
Vilddyr, skød ud af Taagen ligesom lidt fra Siden og blev
hurtigt svagere og svagere. Jeg saa spørgende op paa min Ledsager.
»En af de Fanden-i-Vold-Sjelupper,« sagde han. »Jeg ønsker
næsten, vi havde løbet den i Sænk, det lille Skidt! De volder
bare Besvær. Og hvad Gavn gør de? Enhver Torsk kan gaa
om Bord paa dem og sejle dem i det uendelige, blæse i Fløjten
for at spille Halløj med hele Musikken og sige til Folk, at de
skal gaa til Side for ham, fordi han kommer og ikke kan passe
paa sig selv. Fordi han kommer! Og man skal gaa til Side,
skal man! Almindelig Beskedenhed! De ved slet ikke, hvad det
vil sigel«
Jeg morede mig ved denne Skylle uden at vide mod hvem
den var rettet, og medens han harmfuld stavrede frem og
tilbage, sejlede min Fantasi atter ind i Taagens Romantik. Og
romantisk var den til visse — den Taage, der som et
ubestemmeligt Mysteriums graa Skygge rugede over den kredsende
Jordplet og over Menneskene, der som smaa Lysfunker, forbandede
med en afsidig Smag for Arbejde, rider deres Gangere af Træ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
