Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 9
han syntes at være bleven grebet af en overnaturlig Ro. Han
havde visinok oplevet noget lignende før.
Skibene stødte sammen, førend jeg kunde følge hans Raad.
Vi maa være bleven ramt midtskibs; thi jeg saa intet: den
fremmede Damper var allerede udenfor min Synskreds. »Martinez«
snurrede skarpt; og det knagede og bragede i Træværket. Jeg
faldt, saa lang jeg var, hen ad det vaade Dæk, og førend jeg
kom paa Benene igen, hørte jeg Kvindernes Skrigen. Disse
hjerteskærende Lyde fyldte mig med Rædsel. Jeg erindrede
Redningsbælterne i Kahytten, men mødte i Døren Mænd og
Kvinder i vild Fart og blev revet tilbage. Hvad der skete i de
næste faa Minutter, husker jeg ikke, skønt jeg har en klar
Erindring om, at Manden med det røde Ansigt trak
Redningsbælterne ned fra Knagen og gjorde dem fast om Livet paa en
Gruppe hysteriske Kvinder, Denne Erindring er saa klar og
tydelig som af noget Syn, jeg i det hele har set. Det var et
Syn! Jeg kan se det endnu: de takkede Kanter paa Hullet i
Kahytssiden, gennem hvilke den graa Taage hvirvlede og snoede
sig; de tomme, polstrede Sæder, bestrøet med alle Vidnesbyrd
om en hurtig Flugt, saasom Pakker, Haandkufferter, Paraplyer
og Bæreremme; den svære Herre, som havde læst min Essay,
indpakket i Kork og Sejldug, fremdeles med »Atlantic« i
Haanden, og som nu spurgte mig indtrængende, om jeg troede, der
var nogen Fare; Manden med det røde Ansigt, som tappert
stolprede omkring paa sine kunstige Ben og spændte
Redningsbælterne paa alle de kommende; og endelig den skrigende
Daarekistemusik, som opførtes af Kvinderne.
Det var denne Skrigen af Kvinderne, som tog mest paa mine
Nerver. Manden med det røde Ansigt maa ogsaa have haft
sine Nerver behov; thi der er et Billede til, som aldrig vil
udslettes af min Erindring. Den svære Herre stoppede Bladet i
sin Overfrakke og ser nysgerrigt til. En sammenfiltret Masse
af Kvinder med fortrukne, hvide Ansigter og aabne Munde
skriger som et Kor af fortabte Sjæle. Og Manden med det røde
Ansigt, som nu blusser af Vrede, strækker Armene op over
Hovedet, som om han skulde udslynge en Tordenkile, og raaber af
fuld Hals: »Hold Kæft! Aa, hold Kæftl«
Jeg husker, at denne Scene fremkaldte en pludselig Latter
hos mig, og i næste Øjeblik mærkede jeg, at jeg selv fik et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
