Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 JACK LONDON
hysterisk Anfald. De var jo Kvinder af min egen Slags, Kvinder
som min Moder og mine Søstre, med Frygt for Døden over
sig, uvillige til at dø. Og jeg husker, at de Lyde, de udstødte,
mindede mig om Grisenes Skrig under Slagterkniven, og jeg
følte mig rædselsslagen ved den levende Sammenligning. Disse
Kvinder, i Stand til at rumme de mest ophøjede Følelser, den
ømmeste Medfølelse, skreg af fuld Hals. De ønskede at leve,
men var hjælpeløse som Rotter i Fælden, og de skreg.
Rædselen herover drev mig ud paa Dækket. Jeg følte mig
syg og svimmel og satte mig ned paa en Bænk. Som i Taage
saa jeg og hørte Mændene fare omkring og raabe, mens de
arbejdede for at faa Baadene firet ned. Det var akkurat, som
jeg havde læst om det i Bøger. Taljerne klamrede. Intet
passede. En Baad firedes ned, fyldtes med Kvinder og Børn,
derefter med Vand og — kæntrede. En anden Baad var firet ned
med den ene Ende, men hang i Taljen med den anden og kom
ikke videre. Man saa intet til den fremmede Damper, som havde
foraarsaget Ulykken, skønt jeg hørte nogen sige, at den
utvivlsomt vilde sende Baade ud for at hjælpe os.
Jeg gik ned paa Mellemdækket. »Martinez« var stærkt paa
Vej til at synke; thi Vandet steg hurtigt. Mange Passagerer
sprang over Bord. Andre, der var i Vandet, bad højlydt om
at blive taget om Bord igen. Ingen tog Hensyn til dem. Der
Jød et Raab, at nu sank vi. Jeg blev grebet af den paafølgende
Panik og satte over Rælingen. Hvorledes jeg kom over, ved jeg
ikke, men én Ting stod mig straks klart, og det var, hvorfor de,
der laa i Vandet, var saa ivrige efter at komme tilbage paa
Damperen. Vandet var koldt — saa koldt, at det gjorde ondt. Det
gik mig til Marv og Ben. Det var som et Greb af selve Døden.
Jeg gispede ved det og fik Munden fuld af Vand, førend
Redningsbæltet bar mig op til Overfladen. Smagen af det salte Vand
var stærk, og det var, som om jeg skulde kvæles af det bitre
Stof i Hals og Lunger
Men det var dog selve Kulden, der var mest generende. Jeg
følte, at jeg kun kunde holde det ud i nogle faa Minutter. Folk
kæmpede og sprællede i Vandet omkring mig. Jeg kunde høre
dem raabe til hverandre. Og jeg hørte ogsaa Lyd af Aarer.
Sandsynligvis havde den fremmede Damper sendt sine Baade ud.
Som Tiden gik, undrede jeg mig over, at jeg endnu var i Live.
ÆN
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
