Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 11
Jeg havde aldeles ingen Følelse i Benene, medens en isnende
Stivhed var i Færd med at indhylle mit Hjerte og krybe ind i
det. Smaa Bølger med udfordrende hvide Toppe slog
ustandseligt hen over mig og ind i Munden paa mig, hvorved jeg stadig
fik nye Kvælningsanfald.
Lydene blev utydelige. Det sidste, jeg hørte, var et
Fortvivlelsens Kor af Skrig i det fjærne, og jeg vidste, at »Martinez«
var sunken. Senere — hvor længe det varede, ved Jeg ikke —
kom jeg til mig selv. En forstærket Frygt betog mig. Jeg var
alene. Jeg hørte ikke mere Raab eller Skrig — kun
Bølgeslagene, der lød spøgelseagligt hule i Taagen. Panik i en
Folkevrimmel, som er præget af en vis Fællesfølelse, er ikke saa
rædsesfuld som en tilsvarende Skræk, naar man er alene. Og en
saadan Skræk oplevede jeg nu. Hvor drev jeg hen? Manden
med det røde Ansigt havde sagt, at Tidevandet ebbede udefter
gennem Golden Gate. Blev jeg ført udad mod det aabne Hav?
Og i det Redningsbælte, jeg flød paa? Kunde det ikke gaa i
Stykker, hvad Øjeblik det skulde være? Jeg havde hørt om,
at saadanne Sager blev lavet af Papir og hule Siv, som hurtigt
kunde blive mættet med Vand og miste Bæreevnen. Og jeg
kunde ikke svømme et eneste Drag. Og jeg var alene,
øjensynligt flydende midt i en Strøm, der bar frem mod det uendelige
Verdenshav. Jeg tilstaar, at jeg teede mig som en afsindig,
skreg, som Kvinderne havde skreget, og slog i Vandet med mine
følelsesløse Hænder.
Jeg har ingen Idé om, hvor længe dette varede; thi der
indtraadte en bevidstløs Tilstand, om hvilken jeg ikke husker
mere end om en urolig og pinefuld Søvn. Længe, længe efter
vaagnede jeg, og jeg saa da, næsten lige for mig, Boven af et
Skib komme frem af Taagen, og over den tre trekantede Sejl,
under fuldt Pres af Vinden. Hvor Boven kløvede Vandet,
skummede og skvulpede det, og jeg syntes, at jeg maatte være lige
paa dens Vej. Jeg prøvede at gøre Anskrig, men var for
udmattet. Boven ramte lige ved mig og gav mig en Skylle Vand
over Hovedet. Saa begyndte den lange, sorte Skibsside at glide
forbi mig, saa nær, at jeg kunde have rørt den med Hænderne.
Jeg prøvede at naa den med den vanvittige Beslutning at klynge
mig fast ved at slaa mine Negle ind i Træet; men mine Arme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
