Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 JACK LONDON
tunge Bygning gjorde, at man snarest kom til at tænke paa
Gorillaordenen. Jkke at han paa nogen Maade lignede en
Gorilla i Udseende! Det, jeg anstrænger mig for at udtrykke, er
selve Styrken som noget for sig, bortset fra hans fysiske Form.
Det var en Styrke, som vi har vænnet os til at sætte i
Forbindelse med det primilive, med vilde Dyr, med Væsner, som vi
skaber i Fantasien — en vild og voldsom Styrke med Liv i sig
selv, Livsessensen, Grundstoffet, som Livet er støbt af i de mange
forskellige Former; det er det, som vrider sig i Slangens Legeme,
naar Hovedet er hugget af, og Slangen som Slange er død, eller
som bævrer i en formløs Klump Skildpaddekød og faar det
til at dirre, naar Fingeren jages ind i det.
Saaledes var det Indlryk, jeg fik af den Mands Styrke, som
gik frem og tilbage paa Dækket. Han traadle fast og sikkert:
Hver Muskelbevægelse, lige fra at løfte en Skulder til det at
samle Læberne om Cigaren, var bestemt og synites at komme
af en Styrke, som var umaadelig og overvældende. Kort sagt:
Skønt denne Styrke gennemtrængte enhver af hans Bevægelser,
forekom den mig kun at være en Tilkendegivelse af, at der
lurede en større Styrke indenfor, en slumrende Styrke, som
bare rørte sig ved at trække Vejret, men som kunde vaagne op,
hvad Øjeblik det skulde være, frygtelig og uimodstaaelig som
Løvens Raseri eller som Stormens Vrede.
Kokken stak Hovedet ud af Køkkendøren og grinede
opmuntrende til mig; samlidig drejede han Tommelfingeren i
Retning af den Mand, som gik frem og tilbage henne ved
Lugekarmen. Saaledes fik jeg at forstaa, at det var Kaptainen, »den
Gamle«, som Kokken udtrykte sig, den Person, som jeg maatte
ulejlige med paa en eller anden Maade at faa mig sat i Land.
Jeg var lige ved at gaa hen til ham for at komme over det
straks, ubehagelig som det sikkert vilde blive, da den ulykkelige
Mand, som lan paa Ryggen, fik et stærkere Kvælningsanfald.
Han vred sig krampeagtigt. Hagen med det vaade sorie Skæg
stak lige op i Luften, idet de bagerste Muskler stivnede, og
Brystet arbejdede med en instinktmæssig og ubevidst
Anstrængelse for at faa mere Luft.
Kaptainen, Ulf Larsen, som Folkene kaldte ham, holdt op
med at gaa frem og tilbage og stirrede ned paa den døende
Mand, Sa frygtelig var denne sidste Kamp bleven, at Matrosen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
