Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 27
»Jal« raabte jeg af mine Lungers fulde Styrke, »Liv eller
Død! Tusinde Doliars, hvis I tager mig med i Landl«
»Farvandet usundt for mit Mandskab!« raable Ulf Larsen
derefter. »Denne here« — han pegede paa mig med
Tommelfingeren — »bilder sig netop ind, at han ser Søslanger og
Abekatte overalt.«
Manden paa »Lady Mine« lo gennem Talerøret. Lodsbaaden
fortsatte sin Kurs.
»Lad ham gaa Fanden i Voldl« lød et sidste Raab, og de to
Mænd viftede med Hænderne til Farvel.
Jeg lænede mig fortvivlet mod Rælingen og iagttog den smukt
riggede, lille Skonnert, medens Afstanden mellem den og os
stadig tiltog. Sandsynligvis vilde den være i San Francisco i
Løbei af seks Timer! Det var, som mit Hoved skulde sprænges.
Jeg følie en Smerte, som om Hjertet sad mig helt oppe i Halsen.
En hul Bølge slog mod Skibssiden og gav mig et Stænk af salt
Vand paa Læberne. Vinden blæste stærkt op, og »Ghost«
krængede saa stærkt, at Rælingen til Læsiden dukkede ned i Søen.
Jeg kunde høre Vandet skylle hen ad Dækket.
Da jeg lidt efter vendte mig om, sa2 jeg, at Kahytsdrengen
stavrede paa Benene. Hans Ansigt var ligblegt og fortrak sig af
underirykt Smerte, Han saa meget elendig ud.
»Naa, Leach, gaar du saa forud?« spurgte UJf Larsen.
»Ja, Kaptain,« kom det som Svar fra en kuet Sjæl,
»Og De?« sagde han til mig.
»Jeg vil give Dem tusinde —,« begyndte jeg, men blev
afbrudt.
»Hold op med det! Vil De overtage Deres Pligter som
Kahytsdreng? Eller skal jeg lægge Haand paa Dem?«
Hvad skulde jeg gøre? At udsætte mig for en brutal
Afbankning, maaske for at blive slaaet ihjel, vilde jo ikke gøre
min Sag bedre. Jeg saa vedholdende ind i de grusomme, graa
Øjne. De kunde gerne have været af Granit — saa lidt var der
at se i dem af en Menneskesjæls Lys og Varme. Man kan se
Sjælen røre sig i nogle Menneskers Øjne; men hans var kolde
og grana som selve Havet.
»Naa?«
»Ja,« sagde jeg.
»fa, Kaptain!« befalede han
(2;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
