Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 JACK LONDON
Jeg nævner dette for at vise, hvorledes mine Nervers Tilstand
var paa dette Tidspunkt, og hvor uvant jeg var til brutale
Optrin. Kahytsdrengen — og han vejede i det mindste hundred
og femogtresindstyve Pund — bøjede sammen. Hans Legeme
svøbte sig om den andens knytlede Næve som en vaad Klud
over en Stok. Han for op i Luften, beskrev en kort Kurve og
tog Dækket hovedkulds ved Siden af Liget. Der laa han og
vred sig af Smerle.
»Naa?« spurgte Larsen mig. »Har De saa bestemt Dem?«
Jeg havde lejlighedsvis set efter den Skonnert, der nærmede
sig; nu var den kun et Par Hundrede Yards borte og næslen
lige ud for os. Det var et meget net lille Fartøj. Jeg kunde se
et stort, sort Nummer paa et af Sejlene, saaledes som jeg havde
set det paa Billeder af Lodsbaade,
»Lodsbaaden »Lady Mine«. Er kommen af med sine
Lodser og løber ind til San Francisco. Hun vil være derinde om
fem, seks Timer med den Vind.«
»Vil De være saa venlig at hejse Signal, saa at jeg kan blive
sat i Land.«
»Det gør mig ondt; men Signalbogen er gaaet over Bord,«
bemærkede han, og Jægerne grinede.
Jeg tænkte frem og tilbage, medens jeg saa ham lige ind i
Ansigtet. Jeg havde set, hvor frygieligt Skibsdrengen blev
behandlet, og kunde sikkert let faa en lignende Behandling, om
ikke værre. Som jeg siger: jeg tænkte frem og tilbage, og
derpaa foretog jeg det, som jeg betragter for mit Livs modigsle
Handling. Jeg løb over til Siden, svingede med Armen og raabie:
»Lady Mine, ahoy! Tag mig om Bord! Tusinde Dollars,
hvis I tager mig om Bordl«
Jeg ventede og iagttog to Mænd, der stod ved Rattet, og af
hvilke den ene styrede. Den anden satte et Talerør til Munden.
Jeg drejede ikke Hovedet, skønt jeg hvert Øjeblik ventede, at
der vilde falde et dræbende Slag fra det menneskelige Uhyre
bagved mig. Til sidst kunde jeg ikke holde mig længere: jeg
saa mig tilbage. Han havde ikke flyttet sig. Han stod i samme
Stilling. svajede lei med Skibets Rullen og tændte en frisk Cigar.
»Hvad er der i Vejen? Noget gall?«
Saaledes raabte Manden med Talerøret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
