- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
41

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.


































ULF. LARSEN 41

han faldt. De har udsat hans udødelige Sjæl for Fare. A
propos: Tror De paa Sjælens Udødelighed? «

Han løftede Øjenlaagene, som han stillede Spørgsmaalet,
og det syntes, som om Dybet aabnede sig, og jeg kunde se
ind i Sjælen. Men det var en Illusion. Intet Menneske har
sikkert nogen Sinde set ret dybt ind i Ulf Larsens Sjæl, derom
er jeg overbevist. Det var en meget ensom Sjæl, skulde jeg
siden erfare, en Sjæl, som aldrig afslørede sig, skønt den i
sjældne Øjeblikke kunde lade, som om den gjorde det.

»Jeg læser Udødelighed i Deres Øjne,« svarede jeg og lod
»Kaptain« gaa ud — et Eksperiment, som jeg vovede paa
Konto af Samtalens Fortrolighed.

Han lod det passere. »De ser noget, som er levende; men
dermed er ikke givet, at det skal leve for bestandigt.«

»Jeg ser mere end det,« forisatte jeg kækt.

»Ja, saa ser De Bevidsthed. De læser Bevidsthed om Livet,
som leves, men intei om Livets Uendelighed.«

Hvor klart han tænkte, og hvor godt han uditrykte sine
Tanker! -Efter at have betragtet mig nøje vendte han Hovedet
og kastede Blikket ud over det blyfarvede Hav til Vindsiden.
En Kulde lagde sig over hans Øjne, og Trækket om hans Mund
blev strengt og barskt. Han var øjensynligt i meget pessimistisk
Humør.

»I hvad Øjemed?« spurgte han brat, idet han vendte sig
imod mig. »Hvis jeg er en udødelig Sjæl — hvorfor?«

Jeg tøvede. Hvorledes kunde jeg forklare mig overfor denne
Mand? Hvorledes skulde jeg udtrykke noget følt, noget som
Musikstrofer, der høres i Søvne, noget, som var overbevisende
og dog uudsigeligt?

»Hvad er da Deres Tro?« spurgte jeg.

»Jeg tror, Livet er en blandet Masse,« svarede han hurtigt.
»Det ligner Gær, et Ferment, noget, der rører sig og maaske
kan røre sig et Minut, en Time, et Aar eller hundrede Aar, men
som engang vil holde op med at røre sig. De store æder de
smaa for at kunne fortsætte Bevægelsen; de stærke æder de
svage for at kunne bevare Styrken. De heldige æder mest og
rører sig længst, det er det hele. Hvad mener De om det?«

Han gjorde med Armen en utaalmodig Bevægelse ud mod
Mairoserne, som arbejdede midtskibs med noget Tovværk.




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free