Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 JACK LONDON
»Men De, som driver Gæk med Menneskeliv, tillægger De
slet ikke Livet nogen Værdi?« spurgte jeg.
»Værdi? Hvad for Værdi?« Han saa paa mig, og skønt
hans Øjne var rolige og ubevægelige, var der ligesom et kynisk
Smil i dem. »Hvad Slags Værdi? Hvordan maaler De den?
Hvem tillægger det Værdi?«
»Det gør jeg.«
»Hvad er det saa værd for Dem? Et andet Menneskes Liv,
mener jeg. Naa, ud med det! Hvad er det værd?«
Livets Værdi? Hvorledes skulde jeg tillægge det en
haandgribelig Værdi? Hvordan det nu end kunde være: jeg, der altid
havde haft let ved at udtrykke mig, jeg kunde knap finde
Udtryk, naar jeg stod overfor Ulf Larsen. Jeg har siden tænkt,
at det for en Del skyldtes Mandens Personlighed, men dog vel
særlig hans vidt forskellige Livsbetragtning. Overfor de andre
Malerialister, jeg havde truffet, havde jeg dog noget fælles at
gaa ud fra. Med ham havde jeg intet tilfælles. Maaske var det
ogsaa hans Tankelivs elementære Ligefremhed, som narrede
mig. Han gik saa lige til Sagens Kærne, Jøste altid et
Spørgsmaal ud fra intetsigende Enkeltheder, og det med et saadant
Præg af endelig Afgørelse, at jeg syntes at befinde mig
kæmpende i dybt Vand uden Bund under Fødderne. Livets Værdi?
Hvordan skulde jeg kunne besvare det Spørgsmaal paa stanende
Fod? Livets Hellighed tog jeg som noget givet. At det havde
Værd i sig selv, var en Sandhed, jeg aldrig havde betvivlet. Men
da han forkastede denne Sandhed, stod jeg som maalløs.
»Vi talte om det i Gaar,« sagde han. »Jeg holdt paa, at Livet
var et Ferment, et gærende Noget, som fortærede Liv for selv
at kunne leve, og at det at leve kun var at have Held til at
fortære andre. Er der Tale om Forsyning og Efterspørgsel, saa
er Liv det billigste i Verden. Der er kun saa og saa meget
Vand, saa megen Jord, saa megen Luft; men der er Liv i
grænseløs Overflødighed. Naturen er en Ødeland. Se paa Fiskene
og deres Millioner af Æg. Eller paa Dem og mig. I vore
Lænder er der Muligheder for Millioner af Liv. Havde vi kun Tid
og Lejlighed til at udnytte hver Smule ufødt Liv, der er i os,
til det sidste, saa kunde vi blive Fædre til Nationer og befolke
hele Verdensdele. Liv? Bah! Det har ingen Værdi. Af alt
billigt er Liv det billigste. Naturen strør det ud med ødsel Haand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>