- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
55

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ULF LARSEN 55

Hvor der er Plads til et Liv, saar den tusinde, og Liv fortærer
Liv, indtil den stærkeste og mest rovdyglige er tilbage.«

»De har læst Darwin,« sagde jeg; »men De har misforstaaet
ham, naar De drager den Slutning, at Kampen for Tilværelsen
retfærdiggør Deres hensigtsløse Ødelæggelse af Liv.«

Han trak paa Skuldrene. »Det mener De jo kun i Forhold
til Menneskeliv. Thi af Fugles og Fiskes Kød ødelægger De jo
lige saa meget som jeg eller noget andet Menneske. Og
menneskeligt Liv er i ingen Henseende forskelligt fra Dyrs Liv, skønt
De føler, det er det, og mener at vide hvorfor. Hvorfor skulde
jeg være karrig med dette Liv, der er saa billigt og uden Værdi?
Der findes flere Søfolk, end der er Skibe, og flere Arbejdere, end
Fabrikkerne og Maskinerne kan sysselsætte. De, som lever paa
Landjorden, ved, at man anviser de Fattige Bolig i Byernes
usunde Kvarterer og slipper Hunger og smittende Sygdomme
løs paa dem, og at Fattigfolk i Masse dør paa Grund af Mangel
paa en Skorpe Brød og en Bid Kød. Er det ikke Ødelæggelse
af Liv? Eller har De aldrig set Londons Dokarbejdere kæmpe
som vilde Dyr for at faa Lejlighed til at arbejde?«

Han gik hen imod Kahytstrappen, men vendte sig for at sige
et sidste Ord. »Den eneste Værdi, Livet har, er den, det
tillægger sig selv. Og det bliver naturligvis en Overvurdering, en
Vurdering i sin egen Favør. Tag nu den Mand, som jeg lod gaa
til Vejrs. Han holdt ved, som om han var noget overmaade
kostbart, dyrebarere end Diamanter og Rubiner. For Dem?
Nej. For mig? Aldeles ikke. For sig selv? Ja. Men jeg
akcepterer ikke hans Vurdering. Han overvurderer sig selv i
vanvittig høj Grad. Der er en Mangfoldighed af Liv, som kræver
at blive fødte. Havde han faldet, og hans Hjerne var dryppet
ud paa Dækket som Honning fra en Vokskage, vilde det ikke
have været noget Tab for Verden. Forsyningen er for stor.
Han havde kun Værdi for sig selv, og for at vise, hvor indbildt
ogsaa denne Værdi var, behøver jeg kun at sige, at han som
død ikke vilde have nogen Bevidsthed om, at han havde mistet
sig selv. Han alene ansaa sig for mere værd end Diamanter
og Rubiner. Diamanterne og Rubinerne er borte, ligger spredte
paa Dækket for at blive vasket op med en Pøs Søvand — og
han ved ikke engang af, at Diamanterne og Rubinerne er borte.

Æ


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:09:39 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free