Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 69
sen, der var i Færd med at slaa mig, snærrende som en tirret
Hund, og med Øjnene skinnende af Frygt og Hjælpeløshed og
af det Mod, som kommer af Frygt og Hjælpeløshed. Billedet
tiltaler mig ikke. Det minder mig vel stærkt om en Rotte i en
Fælde. Jeg holder ikke af at tænke paa det; men det virkede;
thi det truende Slag faldt ikke.
Thomas Mugridge trak sig tilbage og stirrede lige saa
hadefuldt og ondt som jeg. Et Par Dyr var vi, stænget inde
tilsammen og visende Tænder. Han var en Kujon, der var bange for
at slaa mig, fordi jeg ikke havde været tilstrækkelig frygtsom;
derfor valgte han en ny Fremgangsmaade. Der var kun én
Køkkenkniv, der var noget værd som Kniv betragtet. Gennem
mange Aars Brug var Bladet paa den blevet tyndt og bøjeligt.
Det var et fælt Instrument, saa det i Begyndelsen gyste i mig,
hver Gang jeg brugte den. Kokken laante en Hvæssesten af
Johansen og gav sig i Lag med at hvæsse Kniven. Han gjorde
det med stor Højtidelighed og saa stadig hen paa mig med et
betydningsfuldt Blik. Han hvæssede den hele Dag, saa snart
han havde et ledigt Øjeblik. Æggen blev som paa en
Barberkniv. Han prøvede den paa Indersiden af Tommelfingeren eller
paa tværs over Neglen. Han barberede Haar af paa
Baghaanden, betragtede Æggen med mikroskopisk Nøjagtighed, men
fandt allid, eller mente at finde, at der endnu var et Sted, som
ikke var fuldkomment. Saa hvæssede han løs igen — sleb og
sleb indtil jeg kunde have let højt, saa grinagtigt saa det ud.
Det var dog alvorligt nok; thi jeg erfarede, at han var i
Stand til at bruge den, og at der under hans Krysteragtighed laa
et Kujonmod, der, ligt mit, kunde drive sin Mand til at gøre det,
som hele hans Natur protesterede imod, og som han var bange
for at gøre. »Dokitoren skærper sin Kniv til Hump,« blev der
hvisket blandt Søfolkene, og nogle af dem drillede ham med
det. Men det optog Kokken i bedste Mening, var helt fornøjet
og nikkede med fryglindgydende Hemmelighedsfuldhed indtil
Georg Leach, den tidligere Kahytsdreng, lod falde en noget grov
spøgende Bemærkning, møntet paa »Doktoren«.
Nu havde Leach netop været en af dem, der blev sat til at
give Mugridge Styrtebad efter hans Kortspil med Kaptajnen.
Øjensynlig havde han udført sit Hverv med en Grundighed,
som Mugridge ikke havde tilgivet ham; thi Mugridge gav ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
