Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 JACK LONDON
mest lignede en Knurren. Jeg faldt om paa Gulyet, meget
medtaget, medens han satte sig ned, tændte en Cigar og iagttog mig,
som en Kat iagttager en Mus. Som jeg laa og vred mig, kunde
jeg i hans Øjne læse den Nysgerrighed, jeg saa tit havde
bemærket hos ham, den Undren og Uro, den Søgen, den
stedseværende Forsken hos ham med Hensyn til Tingenes Indhold
og Sammenhæng.
Omsider kom jeg da paa Benene og kravlede op ad
Trappen. Det smukke Vejr var forbi, og der var intet andet for mig
at gøre end at vende tilbage til Kabyssen. Min venstre Arm
var følesløs, og det varede mange Dage, inden jeg kunde bruge
den, og Uger, inden Stivheden og Smerten i den gik over. Og
han havde intet andet gjort end at lægge sin Haand paa den
og klemme. Han havde hverken vredet eller stødt. Blot lukket
Haanden med et jævnt Tryk! Hvad han muligvis kunde have
gjort, tænkte jeg først riglig over den næste Dag, da han stak
Hovedet ind i Kabyssen og, som Tegn paa fornyet Venlighed,
spurgte mig om, hvordan min Arm havde det.
»Det kunde have været værre,« smilede han.
Jeg skrællede Kartofler. Han tog én op. Den var af
almindelig Størrelse, fast og uskrællet. Han lukkede Haanden om
den og klemte, og Kartoflen sprøjtede til alle Sider. Den
grødede Levning smed han fra sig og vendte sig bort, og jeg fik
en ret klar Forestilling om, hvorledes det vilde være gaaet mig,
hvis Uhyret havde taget fat paa mig med hele sin Styrke.
Men trods alt havde de tre Dages Hvile alligevel gjort mig
godt, for mit Knæ havde faaet den Ro, det tiltrængte. Det havde
det meget bedre; det var ikke længere ophovnet, og det saa ud
til, at Knæskallen var gledet i Lave. De tre Dages Hvile bragte
mig imidlertid ogsaa den Møjsommelighed, jeg havde forudset.
Det var klart, at Thomas Mugridge havde i Sinde at lade mig
bøde for disse tre Dage. Han behandlede mig nederdrægtigt,
bandede mig uafladeligt og læssede sit eget Arbejde paa mig.
Han vovede endogsaa at hæve sin knyttede Næve imod mig;
men jeg var selv bleven lidt af et Dyr og snærrede ham saa
arrigt op i Ansigtet, at han frygtsomt for tilbage. Det bliver
ikke noget smukt Billede af mig selv, jeg maa forestille mig, jeg,
Humphrey Van Weyden, i et Hjørne af Skibets Køkken,
sammenkrøbet ved mit Arbejde, med Ansigtet vendt mod det
Væ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
