Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 73
mig med et ondt Blik. Roligt — skønt mit Hjerte bankede
heftigt — trak jeg Dolken frem og begyndte at hvæsse den paa
Stenen. Jeg havde ventet, at der vilde ske noget med »Cockney«;
men til min Forbavselse syntes han ikke at lægge Mærke til,
hvad jeg gjorde. Han blev ved at hvæsse løs. Det samme gjorde
jeg. Og i to Timer sad vi der, Ansigt til Ansigt, og sleb, indtil
Nyheden bredte sig, og Halvdelen af Skibets Besætning stod i
Klynger udenfor Kabysdørene for at nyde Synet.
Det manglede ikke paa Opmuntring og Anvisninger. Jock
Horner, den Jæger, der saa ud, som om han ikke kunde gøre
en Mus Fortræd, raadede mig til at støde i Maven opefter og
derpaa give Bladet, hvad han kaldte »den spanske Drejning«.
Leach, der gik med Armen i Bandage, bad mig om at levne
lidt af Kokken til ham; og Ulf Larsen standsede et Par Gange
ved Kahytskappen og stirrede nysgerrigt paa det, der for ham
maa have været en Bevægelse og Kravlen af den »Gær«, som
han kaldte Livet.
Og jeg skal ærligt sige, at lige paa dette Tidspunkt antog
Livet den samme smudsige Værdi for mig. Der var intet smukt
ved det, intet guddommeligt — kun to krysteragtige Væsener,
som rørte sig, og som sad og hvæssede Staal paa en Sten, og
en Gruppe andre bevægelige Væsener, som saa til. Halvdelen
af dem, er jeg sikker paa, var meget begærlige efter at se os
udgyde hinandens Blod. Det vilde have været en
Underholdning. Og jeg tror ikke, at en eneste vilde have gaaet imellem
os, om vi havde givet os til at kæmpe paa Liv og Død.
Paa den anden Side var det hele ogsaa latterligt og
barnagtigt. Hvas, hvas, hvas — Humphrey Van Weyden i en
Skibskabys i Færd med at skærpe sin Kniv og prøve den paa
Tommelfingeren! Af alle Situationer var denne den mindst
tænkelige. Jeg ved, at mine Nærmeste ikke vilde have tænkt sig den
mulig. Jeg var ikke bleven kaldt »Sissy« Van Weyden uden
Grund, og at »Sissy« Van Weyden skulde blive i Stand til at
gøre noget saadant, var en Aabenbaring for Humphrey Van
Weyden, som ikke vidsie, om han skulde være stolt eller
skamfuld.
Men intet skete. Efter to Timers Forløb lagde Thomas
Mugridges Kniv og Sten bort og strakte Haanden ud.
»Hvad nytter det at stille os selv til Skue for de Kanutter?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
