- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
74

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74 JACK LONDON

spurgte han. »De elsker os ikke og vilde være forbandet glade
ved at se os skære Halsen over paa hinanden. Ikke ’alv saa
slem, ’Ump! Kan i Grunden godt lide dig. Kom og lad os give
hinanden ”aanden!«

Kujon som jeg kunde være, var jeg dog mindre Kujon end
han. Det var en utvetydig Sejr, jeg havde vundei, og jeg
afslog at forskærtse noget af den ved at iage imod den
modbydelige Fyrs Haandtryk.

»Åll right,« sagde han, »tag den, eller lad være, jeg vil ikke
synes mindre om dig for det.« Og derpaa vendte han sig i
vildt Raseri, om imod Tilskuerne. »Gaa væk fra mine
Kabysdøre, I elendige Svaberel«

Dette Paabud blev forstærket ved Hjælp af en Kedel
kogende Vand, ved Synet af hvilken Matroserne styrtede bort,
Det var en Slags Sejr for Thomas Mugridge, og den satte ham
i Stand til med mere Anstand at bære det Nederlag, jeg hivde
tilføjet ham. Jægerne forsøgte han dog ikke paa at drive bort.

»Fyren er færdig nu,« hørte jeg Smoke sige til Horner.

»Ja, det kan du bande paal« var Svaret. »Det er Hump,
der for Fremtiden bliver Herre i Kabyssen, og Tommy kan
trække Hornene ind.«

Mugridge hørte det og saa hurtigt hen efter mig; men jeg
lod mig ikke forstan med, at jeg havde hørt Samtalen. Jeg
havde heller ikke troet, at min Sejr var saa vidtrækkende og
fuldstændig. Imidlertid havde jeg ikke i Sinde at give Slip paa
noget af det, jeg havde erobret. Som Dagene svandt, bekræftede
Smokes Profeti sig. »Cockney« blev mere underdanig og
slavisk overfor mig end mod selve Ulf Larsen. Jeg sagde ikke
længere »Hr. Mugridge« til ham, jeg vadskede ikke hans
fedtede Gryder og skrællede ikke længere Kartofler. Jeg udførte
mit eget Arbejde, kun mit eget Arbejde, paa den Maade og til
den Tid, jeg selv fandt passende. Jeg bar ogsaa Dolken i en
Skede ved Laaret, ganske paa Sømandsmaner, og overfor
Mugridge indtog jeg bestandig en Holdning, der var ligeligt
sammensat af Despotisme, Haan og Foragt.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free