Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—’*—i
ULF LARSEN 77
underneden, og: et, to! der har vi Skibets nøjagtige
Beliggenhed.«
Der var en triumferende Klang i hans Stemme, og hans Øjne
funklede.
»De maa have været godt hjemme i Mathematik,« sagde jeg.
»Hvor har De gaaet i Skole?«
»Har aldrig set en Skole indeni, desværre. Har selv maattet
grave del op.«
»Og hvorfor har jeg lavet dette her, tror De?« spurgte han
brat. »I Haab om at efterlade mine Fodspor paa Tidens Sand?«
Han lo med sin uhyggelige, spottende Latter. »Aldeles ikke!
Jeg vil tage Patent paa det, lave Penge paa det, for at jeg kan
æde des mere, medens andre arbejder. Det er min Hensigt. Naa,
saa har jeg ogsaa haft Fornøjelse af at arbejde med det.«
»Den skabende Glæde,« bemærkede jeg.
»Jeg formoder, den bør kaldes saaledes. Hvilket er en anden
Udtryksmaade for Livets Fryd over, at det lever, Bevægelsens
Triumf over Tingene, de Levendes Triumf over de Døde, Gærens
Stolthed over, at den er Gær og kan kravle.«
Jeg slog ud med Hænderne i hjælpeløs Misbilligelse af hans
halstarrige Materialisme og gav mig til at ordne Køjen. —
Han vedblev at slaa Streger og skrive Tal paa den
gennemsigtige Skala. Det var et Arbejde, som krævede den største
Nøjagtighed, og jeg kunde ikke andet end’ beundre den Maade, paa
hvilken han tillempede sin Styrke efter den Finhed og
Paapassenhed, der udkræves.
Da jeg var færdig med Sengen, greb jeg mig selv i at staa
og betragte ham med en Slags Henrykkelse. Han var tilvisse
en smuk Mand — smuk i mandlig Betydning. Og atter grebes
jeg af Forundring over, at hans Ansigt aldeles ikke bar Præg
af Fordærvethed eller Lastefuldhed. Jeg er tværtimod
overbevist om, at det var et Ansigt, som den Mand har, der ikke gør
Uret. Jeg mener, at det var et Ansigt, som den Mand har, der
enten ikke gør noget imod sin Samvittighed, eller som ingen
Samvittighed har. Jeg er tilbøjelig til at tro, det sidste var
Tilfældet. Han var en prægtig Atavisme, et Menneske saa
fuldkommen primitiv, at han tilhørte den Tyve, der var i Verden
før den moralske Udvikling. Han var ikke umoralsk, men uden
Moral.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
