Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 JACK LONDON
bage og slanet ihjel, da jeg kom til Mandskræfter, naar bare
ikke jeg dengang havde færdedes i andre Egne. Jeg kom
virkelig tilbage for ikke længe siden; men da var de Skippere
uheldigvis døde allesammen undtagen én, Styrmand i gamle Dage, —
Skipper, da jeg traf ham igen, men Krøbling, da jeg forlod ham;
han gaar aldrig mere.«
»Men De, som læser Spencer og Darwin og aldrig har set
en Skole indeni, hvorledes har De lært at læse og skrive?«
spurgte jeg.
»I engelsk Koffarditjeneste. Kahytsdreng i tolv Aars
Alderen, Skibsdreng da jeg var fjorten, Jungmand da jeg var
seksten, næste Aar Matros og Kok, uendelig Ærgerrighed og
uendelig Ensomhed, uden Hjælp eller Forstaaelse. Jeg gjorde det
altsammen ved egen Hjælp og lærte selv Navigation, Mathematik,
Litteratur og jeg ved ikke hvad. Og til hvad Nytte har det været?
Kaptain og Ejer af et Skib i mit Livs fuldmodne Alder, som De
siger, da man begynder at gaa ned ad Bakke og — dø.
Usselhed; ikke sandt? Og da Solen kom op, blev jeg sveden, og fordi
jeg ikke havde Rod, visnede jeg.«
»Men Historien fortæller om Slaver, som svang sig op til at
bære Purpuret,« sagde jeg.
»Og Historien fortæller om en gunstig Lejlighed, som kom
til de Slaver, der svang sig op til at bære Purpuret,«
bemærkede han bittert. »Intet Menneske kan selv tilvejebringe den
gunstige Lejlighed. Alt hvad de store Mænd gjorde, var at kende
den, naar den kom til dem. Korsikaneren kendte den. Jeg har
drømt lige saa stort som Korsikaneren. Jeg vilde have kendt
den gunstige Lejlighed; men den kom aldrig. Tornene voksede
op og kvalte mig. Og jeg kan fortælle Dem, Hump, at De ved
mere om mig end noget levende Menneske, med Undiagelse af
min egen Broder.«
»Og hvad er han? Og hvor er han?«
»Kaptain paa Damperen »Macedonia«, Sælhundejæger,« var
Svaret. »Det er højst sandsynligt, at vi møder ham ved den
japanske Kyst, Folk kalder ham »Mord« Larsen.«
»Mord« Larsen!« udbrød jeg uvilkaarligt. »Ligner han
Dem?«
»Næppe. Han er en Dyrekrop uden Hoved. Han har al min
— min —«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
