Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 79
ham, aandeløs og forsagt. Han ventede et Øjeblik ligesom for
at søge en Begyndelse og sagde derpaa:
»Hump, kender De Lignelsen om Sædemanden, som gik ud
at saa? Hvis De husker det, faldt noget af Sæden paa
Stengrund, hvor der ikke var megen Jord, og den voksede straks
frem, fordi Jorden havde saa ringe Dybde. Og da Solen kom,
blev den sveden og visnede, fordi den ikke havde Rod. Og
noget faldt blandt Torne, og Tornene vokste op og kvalte det.«
»Vel?« sagde jeg.
»Vel?« spurgte han, halvt fornærmet. »Det var ikke vel.
Jeg var et af de Sædekorn.«
Han lod Hovedet synke ned mod Skalaen og tog paany fat
paa sit Arbejde. Jeg fuldendte mit og havde aabnet Døren for
at gaa, da han igen talte til mig.
»Hump, hvis De ser paa Vestkysten af Norgeskortet, vil De
finde en Indskæring, som kaldes Romsdals Fjord. Nogle Mile
derindenfor er jeg fødi. Men jeg er ikke født Nordmand. Jeg
er Dansker. Min Fader og Moder var danske, og hvordan det
var gaaet til, at de kom til hint raakolde Land paa Vestkysten,
véd jeg ikke. Jeg har aldrig hørt om det. Boriset herfra er
der intet hemmelighedsfuldt ved det hele. De var fattige,
uoplyste Folk. Deres Forfædre gennem Slægtled var uoplyste Folk
— Bønder fra Kystegnene, som sanede deres Sønner paa
Bølgerne, saaledes som det havde været Skik fra Tidernes
Begyndelse. Der er ikke mere at fortælle.«
»Jo, der er,« indvendte jeg. »Det er mig fremdeles
gaadefuldt.«
»Hvad kan jeg fortælle Dem?« spurgte han, og der var igen
en forbistret Klang i hans Stemme, »Om et Barns kummerlige
Liv? Om Fiskernes simple Levemaade? Om at gaa ud med
Baadene, saa snart jeg kunde krybe? Om mine Brødre, som
en efter en drog bort over det dybe Hav og aldrig kom tilbage?
Om mig selv, som hverken kunde læse eller skrive,
Kahytsdreng paa Kystsejlere i de modne Alder af ti Aar? Om simpel
Føde og endnu simplere Behandling, hvor Spark og Slag var
Seng og Frokost og gik i Stedet for Tale, og hvor Frygt, Had
og Smerte var mine Sjælserfaringer. Jeg bryder mig ikke om
at huske det. Min Hjerne omtaages af Harme, naar jeg tænker
paa det. Men der var Skippere, som jeg kunde have vendt
til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
