Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 95
Bemærkninger fra Latimer angasende Styrmandens Snorken i
Søvne, og skønt Johansen fik Prygl, holdt han »Mellemdækket«
vaagent Resten af Natten, medens han slumrede lyksaligt og
atter og atter gennemkæmpede Kampen.
Jeg for min Del var plaget af Mareridt. Dagen havde for
mig været som en rædselsfuld Drøm. Brutalitet havde afløst
Brutalitet; flammende Lidenskaber og koldblodig Grusomhed
havde drevet Mennesker til at staa hverandre efter Livet, drevet
dem til at anstrænge sig til at gøre Fortræd, lemlæste og dræbe.
Mine Nerver var rystede, ja, selve min Sjæl var dybt rystet. Alle
mine Dage havde jeg tilbragt i Uvidenhed med Hensyn til
Menneskets Dyriskhed. I Virkeligheden havde jeg kun kendt den
intellektuelle Side af Livet. Brutalitet havde jeg nok oplevet, men
dette var Tankens Brutalitet — Charley Furuseths bidende
Sarkasme, Studenternes grusomme Epigrammer og lejlighedsvise
skarpe Vittigheder eller nogle af Professorernes ondskabsfulde
Bemærkninger i min Studentertid.
Det var det hele. Men at Mennesker skulde give deres Vrede
mod andre Luft ved at lemlæste deres Kød og tappe deres Blod,
det var noget fremmed og rædselsfuldt nyt for mig. Ikke for
intet var jeg bleven kaldt »Sissy« Van Weyden, tænkte jeg,
medens jeg hvileløs kastede mig omkring paa Lejet mellem hvert
Mareridt. Jeg syntes, at jeg havde været fuldstændig uvidende
om Livets Virkelighed. Jeg lo bittert ved mig selv og syntes, at
jeg i Ulf Larsens frastødende Filosofi fandt en mere
fyldestgørende Forklaring, end jeg fandt i min egen.
Og jeg ræddedes, da jeg blev klar over min Tankes
Bugtninger. Den vedvarende Brutalitet omkring mig havde en
fordærvende Virkning. Den var i Færd med at ødelægge for mig
alt, hvad der var godt og lyst i Livet. Min Fornuft sagde, at
den Behandling, Thomas Mugridge havde faaet, var noget ondt,
og alligevel kunde jeg ikke lade være med at fryde mig over den.
Og selv medens jeg følte mig tynget af min Synd, klukkede det i
mig af afsindig Glæde. Jeg var ikke længere Humphrey Van
Weyden, Jeg var Humph, Kahytsdreng paa »Ghost«. UIf
Larsen var min Kaptain; Thomas Mugridge og de andre var mine
Kammerater, og det Stempel, der havde paatrykt dem deres
Særpræg, havde ogsaa sat sit Mærke paa mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
