Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 JACK LONDON
TRETTENDE KAPITEL.
I tre Dage har jeg gjort mit eget Arbejde og Thomas
Mugridges tillige, og jeg smigrer mig med, at jeg har gjort hans
Arbejde godt. Jeg ved, det vandt Ulf Larsens Bifald, medens
Søfolkene straalede af Tilfredshed i den korte Tid, min
Virksomhed varede.
»Den første rene Bid, siden jeg kom om Bord,« sagde
Harrison til mig ved Kahytsdøren, da han bragte Skaaler og Gryder
tilbage fra Lukafet. »Doktorens Mad smagte altid af muggent
Fedt; han har ganske sikkert ikke skiftet Skjorte, siden han
forlod Frisco.«
»Det ved jeg, han har ikke,« svarede jeg.
»Jeg tør vædde paa, han sover i den,« tilføjede Harrison.
»Og De taber ikke,« samtykkede jeg. »Den samme Skjorte,
og han har ikke taget den af en eneste Gang.«
Men tre Dage var al den Tid, Ulf Larsen indrømmede ham
til at komme sig efter den haarde Medfart. Paa den fjerde Dag,
da han endnu var halt og øm og næppe i Stand til at se, tog
Ulf Larsen ham i Nakken, halede ham ud af Køjen og satle
ham til at arbejde. Han snøftede og græd; men UIf Larsen
havde ingen Medlidenhed.
»Og tag dig nu i Vare for at opvarte med det sædvanlige
Pøjti« var hans Slutningspaamindelse. »Ikke mere Fedt og
Skidt, husk det, og en ren Skjorte engang imellem! Ellers bliver
det en Slæbetur over Rælingen. Forstaar du?«
Thomas Mugridge kravlede over Kabysgulvet, og et kort
Stød af »Ghost« fik ham til at vakle. For at støtte sig greb han
efter det Jærngitter, der var udenom Komfuret og hindrede
Gryderne i at glide ned; men han greb ved Siden af, og hans Haand,
med hele hans Vægt efter, lagde sig paa den hede Overflade.
En sydende Lyd og Lugten af brændt Kød naaede min Næse,
medens der lød et gennemtrængende Smertensskrig.
»Åa, Gud, Gud, hvad ar jeg gjort?« klynkede han, idet han
satte sig i Kulkassen og rokkede frem og tilbage i Pine fra sin
ny Skade. »Hvorfor kommer alt dette over mig? Hvorfor skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>