Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 99
mere oprigtig Tak i det Grin end i en hel Sirøm af smukke
Ord fra Folk af min egen Klasse.
I Modsætning til enhver anden af Skibets Besætning befandt
jeg mig nu paa Fredsfod med alle. Muligvis var Forholdet blandt
Jægerne det, at de kun taalte mig, skønt ingen af dem havde
noget bestemt imod mig, Smoke og Henderson, der laa som
Rekonvalescenter under et Sejl paa Dækket, forsikrede mig, at
jeg var bedre end nogen Sygeplejerske paa et Hospital, og at
de ikke skulde glemme mig ved Togtets Ende, naar de fik deres
Hyre. (Som om jeg trængte til deres Penge! Jeg, som kunde
have købt og betalt Skonnerten, og det hele tyve Gangel) Men
mig var det kommen til at paahvile at passe og pleje dem, og jeg
gjorde mit Bedste.
Ulf Larsen har igen gennemgaaet et Anfald af Hovedpine,
som varede i to Dage. Han maa have lidt forfærdeligt, for han
kaldte mig til sig og adlød mig som et Barn. Men jeg kunde
intet gøre til at lindre Smerten. Paa min Henstilling lod han
imidlertid være med at ryge og drikke. Det var mig en Gaade,
hvorledes saadant et prægligt Dyr kunde have Hovedpine.
»Det er Guds Haand, skal jeg sige Dem,« var Louis’ Maade
at tyde det paa. »Det er en Hjemsøgelse for denne sorte Sjæls
Gerninger, og der kommer mere endnu, eller ogsaa —«
»Eller ogsaa?« sufflerede jeg.
»Eller ogsaa maa Gud slumre og ikke gøre sin Pligt — skønt
man maa vel ikke sige saadan noget.«
Det var en Fejllagelse, da jeg sagde, at jeg stod paa en god
Fod med alle. Ikke blot bliver Thomas Mugridge ved at hade
mig; men jeg har opdaget en ny Aarsag for hans Had. Det
varede temmelig længe, førend jeg blev klar over, at det er, fordi
jeg er heldigere stillet end han — »født Gentleman«, som han
siger.
»Og alligevel ikke flere døde Mænd,« stiklede jeg til Louis,
da Smoke og Henderson, Side om Side i venskabelig Samtale,
tog deres første Tur paa Dækket.
Louis betragtede mig med sine fiffige graa Øjne og rystede
ildevarslende paa Hovedet. »Det kommer, vil jeg sige Dem, og
det vil blive Skøder og Fald, alle Mand parat, naar det begynder
at hyle. Jeg har følt det den sidste Tid, og jeg føler det sna
ty
7’5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
