Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_
102 JACK LONDON
| til Liverpool, hvilket giver flere Penge; derfra løser jeg Billet
! til Hjemmet, Saa skal hun ikke gøre mere Arbejde.«
»Men arbejder hun nu? Hvor gammel er hun?«
»Nærved halvfjerds,« svarede han og sagde derpaa
pralende: »Vi arbejder, fra vi fødes, til vi dør, i mit Land. Det
! er derfor, vi lever saa længe. Jeg lever og bliver hundrede Aar.«
Jeg glemmer aldrig denne Samtale. Det var de sidste Ord,
| jeg hørte ham sige; maaske var det ogsaa de sidste, han sagde,
N Efter at jeg var kommen ned for at gaa til Køjs, kom jeg
til det Resultat, at det var for lummert at sove dernede. Det
[_ var en stille Nat, Vi var ude af Passaten, og »Ghost« tog bare
| en Knob i Timen. Saa tog jeg et Tæppe og en Pude under
Armen og gik op paa Dækket.
Idet jeg passerede Harrison og Nathuset, der var bygget
ovenpan Kahytten, bemærkede jeg, at han denne Gang var godt
og vel tre Streger ude af Kurs. Da jeg troede, han sov, og gerne
vilde fri ham fra en Reprimande eller noget værre, talte jeg til
ham. Men han sov ikke. Hans Øjne var vidt aabne og
slirrende. Han syntes at være i høj Grad forvirret og ude af Stand
til at svare mig.
»Hvad er der i Vejen?« spurgte jeg. »Er De syg?«
1 Han rystede paa Hovedet og trak Vejret med et dybt Suk.
’ »Saa maa De helst holde Kursen,« sagde jeg irettesættende.
Han gav Hjulet et Par Slag, og jeg saa Kompaskortet svinge
langsomt NNV og derpaa stille sig med lette Svingninger.
Jeg var ved at gaa videre, da en Bevægelse fangede min
Opmærksomhed, og jeg saa. hen mod Agterrælingen. En
muskelsvær Haand, der dryppede af Vand, greb fat i Rælingen. En
Haand til kunde jeg i Mørket skelne ved Siden af den. Jeg
stod som fortryllet. Hvad var det for en Gæst fra Dybets Mørke?
Men hvad det saa var, forstod jeg, at det var entret om Bord
ved Hjælp af Loglinen. Jeg saa et Hoved med drivvaadt Haar,
og derpana Ulf Larsens Øjne og Ansigt. Hans højre Kind var
rød af Blod, der flød fra et Saar i Hovedet.
Han kastede sig over Rælingen med et rask Sæt og kom paa
Benene, mens han samlidig kastede et hurligt Blik mod Manden
ved Rattet, ligesom for at forvisse sig om, hvem han var, og
at der ikke var nogen Fare fra den Kant. Havvandet dryppede
af ham ligesom med en sagte hørlig Rislen, der foruroligede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
