Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 103
mig. Idet han traadte mod mig, veg jeg uvilkaarligt tilbage;
thi jeg saa noget i hans Øjne, som forkyndte Død.
»Det er godt, Hump,« sagde han lavmælt. »Hvor er
Styrmanden?«
Jeg rystede paa Hovedet.
»Johansen!« kaldte han sagte. »Johansen!«
»Hvor er han?« spurgte han Harrison.
Den unge Mand syntes at have genvundet Fatningen; thi han
svarede støt nok: »Jeg ved det ikke, Kaptajn. Jeg saa ham gaa
forud for lidt siden.«
»Jeg gik ogsaa forud. Men du vil have lagt Mærke til, at
jeg ikke kom tilbage den Vej, jeg gik. Kan du forklare det?«
»De maa have været om Bord, Kaptajn.«
»Skal jeg se efter ham paa »Mellemdækket«, Kaptain?«
spurgte jeg.
Ulf Larsen rystede paa Hovedet. »De vilde ikke finde ham,
Hump. Men gaa alligevel. Kom med. De kan lade Sengetøjet
blive liggende der.«
Jeg fulgte efter ham. Intet rørte sig midtskibs.
»De forbandede Jægere!« bemærkede han. »For fede og
dovne til at udholde en fire Timers Vagt.«
Men paa Bakken fandt vi tre sovende Matroser. Han tog
ved dem og saa dem i Ansigtet. De udgjorde Vagten paa
Dækket, og det var Skik, naar Vejret var godt, at lade Vagten sove
med Undtagelse af Officererne, Rorgængeren og Udkigsmanden.
»Hvem er Udkigsmand?« spurgte han.
»Det er jeg, Kaptain, svarede Holoyak, en af de helbefarne
Matroser, med let skælvende Stemme. »Jeg faldt hen lige nu,
Kaptain. Det gør mig ondt, og det skal ikke ske tiere.«
»Har du hørt eller set noget paa Dækket?«
»Nej, Kaptain, jeg —«
Men Ulf Larsen havde vendt sig bort med en ulilfreds
Snærren, medens Matrosen gned Øjnene af Overraskelse over at være
sluppet saa let.
>Stille nul« formanede UIlf Larsen mig med hviskende
Stemme, idet han bøjede sig for at gaa ned i Lukafet.
Jeg fulgte efter med bankende Hjerte. Jeg havde ikke mere
Anelse om, hvad der skulde ske, end om, hvad der var sket. Men
Blod var flydt, og det var ikke efter Ulf Larsens eget Indfald,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
