Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 121
og hærdet, hvilket ikke kunde andet end at være sundt for
»Sissy« Van Weyden.
En Ting begyndte jeg at føle, og det var, at jeg aldrig mere
kunde blive ganske det samme Menneske, som jeg havde været.
Medens mit Haab og min Tro paa Menneskelivet stadig
overlevede Ulf Larsens ødelæggende Kritik, havde han ikke
desmindre været Aarsag til, at der var foregaaet Forandringer med
mig i mindre vigtige Spørgsmaal. Han havde aabnet en
Virkelighedens Verden for mig, om hvilken jeg faktisk intet havde
vidst, og som jeg altid var veget tilbage for. Jeg havde lært at
se nærmere paa Livet, som det levedes; at erkende, at der var
noget i Verden, som hed Kendsgerninger; at gaa udenfor Ideens
og Tankens Herredømme og tillægge Tilværelsens konkrete og
objektive Faser visse Værdier.
Da vi havde naaet Sælgrundene, saa jeg mere til Ulf Larsen
end nogen Sinde. Thi naar Vejret var smukt, og vi var midt i
Flokkene, var alle Mand i Baadene, og tilbage om Bord var kun
han og jeg og — Thomas Mugridge, som ikke regnedes med.
Men det var ikke Legeværk. De seks Baade spredte sig i
Vifteform fra Skonnerten, indtil der var mellem ti og tyve Miles
Afstand mellem de to yderste. De krydsede og drev deres Jagt,
til Aftenens Komme eller slemt Vejr drev dem ind. Det var vor
Sag at sejle »Ghost« til Læ for den yderste Læbaad, saa at alle
Baadene kunde have gunstig Vind til at naa os i Tilfælde af
truende Vejr.
Det er ingen let Sag for to Mand, især naar det springer op
med en stiv Kuling, at haandtere et Skib som »Ghost«, styre,
holde Udkig med Baadene, hejse og stryge Sejl. Derfor maatie
jeg lære, lære hurtigt. Det gik let med at lære at styre, men
at løbe op til Salingerne og hænge i Armene, naar jeg forlod
Vævlingerne for at gaa endnu højere op, det var vanskeligere.
Dette lærte jeg dog ogsaa hurtigt, for jeg følte en vild Længsel
efter at kunne vise Ulf Larsen, at jeg havde Ret til at leve, og
at jeg kunde klare mig ved andet end boglig Syssel. Ja, den
Tid kom, da jeg ligefrem fandt Fornøjelse i at iagttage
Mastetoppens Bevægelse og at klynge mig fast med Benene, medens
jeg spejdede efter Baadene gennem Kikkerten.
Jeg mindes en skøn Dag, da Baadene gik tidligt ud, og
Lyden fra Jægernes Bøsser blev fjærn og svag og døde hen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
