- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
128

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.







128 JACK LONDON

bruste forbi. Alt dette og mere — en hel Verden af Kaos og
Brud — saa jeg og fattede paa mindre end femten Sekunder.

Jeg opholdt mig ikke med at se efter, hvad der var blevet
af den lille Baad, men sprang til Klyveren. Selve Klyveren var
ved at slappes, fyldtes og slappedes delvis med vældige Smæld;
men ved en Drejning af Skødet og med Opbydelse af alle mine
Kræfter fik jeg det langsomt hevet tilbage, hver Gang det
slappedes. Et ved jeg: jeg gjorde mit Bedste. Jeg halede, til Blodet
sprang af mine Neglerødder; og medens jeg halede, splittedes
Flyvejibben og Stagsejlet til Trevler.

Jeg haledes fremdeles og holdt fast ved, hvad jeg fik, indtil
den næste Slappelse gav mig mere. Saa lod det sig hale med
større og større Lethed; Ulf Larsen var ved min Side og halede
alene, medens jeg tog Slækken ind.

»Gør fast!« raabte han. »Og følg saa med!«

Idet jeg fulgte efter ham, lagde jeg Mærke til, at der trods
Ødelæggelsen alligevel herskede en vis Orden. »Ghost« laa bi.
Den var fremdeles sejldygtig. Skønt de andre Sejl var borte,
kunde det, at Klyveren var ført til Luvart, og Storsejlet halet
ned plat, holde Skibet, og de to Sejl var i Stand til at holde
Boven mod den rasende Sø,

Jeg saa mig om efter Baaden, og medens Ulf Larsen klarede
Baadtaklerne, saa jeg den løfte sig paa en høj Bølge til Læsiden,
ikke tyve Fod borte. Og saa ypperligt havde han beregnet sin
Manøvre, at vi drev lige hen paa den, saa at der ikke var andet
at gøre end at hage Taljerne paa ved hver Ende og hejse den
om Bord. Alligevel var det lettere sagt end gjort.

I Boven stod Kerfoot, medens Oofty-Oofiy havde taget Plads
i Stævnen og Kelly midtskibs. Som vi drev nærmere til, kunde
vi se Baaden hæve sig paa Toppen af en Bølge, indtil jeg lige
over mig kunde se de tre Mænd bøje Hovederne frem for at
følge os med Øjnene, og i næste Øjeblik kunde vi saa igen blive
Jøftet og svæve højt oppe, medens de gik ned. Det vilde næsten
være et MirakeJ. om ikke den næste Bølge slyngede »Ghost« med
knusende Kraft mod den lille Æggeskal.

Men i dette Øjeblik smed jeg Taljen til Oofty, medens Ulf
Larsen smed sin til Kerfoot. Begge Taljer blev hægtet paa i et
Nu, og de tre Mænd, der snildt passede det belejlige Øjeblik,
gjorde samtidigt et Spring om Bord paa Skonnerten. Idet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:09:39 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free