Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 129 |
»Ghost«s Side hævede sig op af Vandet, fulgte Baaden nok saa
nydeligt med, og førend den modgaaende Bevægelse indtraf,
havde vi hevet den ind over Kanten og lagt den paa Dækket
med Bunden i Vejret. Jeg lagde Mærke til, at Blodet drev af
Kerfoots venstre Haand. Langefingeren var knust, Men han |
gav intet Tegn paa Smerte, og med sin ene højre Haand hjalp f
han os at surre Baaden fast paa Plads,
»Staa parat til at lade Klyveren gaa over, du Ooftyl«
kommanderede Ulf Larsen, i samme Øjeblik, som vi var færdige
med Baaden. »Kelly, kom agter og slæk Storskødet! Kerfoot,
gaa frem og se, hvad der er belven af Kokken! Van Weyden,
løb til Vejrs igen, og skær alle de løshængende Dele fra, som
De møder paa Deres Vejl«
Og efter at have udstedt sin Kommando gik han agter med
sine ejendommelige, tigeragtige Spring og tog Plads ved Rattet.
Medens jeg løb opad Vanterne udfor Fokkemasten, satte »Ghost«
sig langsomt i Bevægelse. Denne Gang var der ingen Sejl at
tage ind, medens vi gik ned i Bølgedalen og omiumledes af
Storm og Sø. Og medens jeg halvvejs klyngede mig til
Salingshornene, klemies jeg med Vindens fulde Styrke ind imod
Rigningen, saa at det vilde have været umuligt for mig at falde.
»Ghost« laa næsten med Bjælkerne lodret og Masterne parallelt
med Vandfladen, og hvis jeg vilde se Dækket, maatte jeg se,
ikke nedad, men opad, næsten i ret Vinkel paa det vandrette |
Plan. Men jeg saa ikke Dækket, kun saa jeg, hvor Dækket
skulde have været; thi det var begravet under kogende
Vandmasser. Ud fra dette Vand kunde jeg se de to Master hæve
sig, og det var det hele. »Ghost« var et Øjeblik begravet under
Vand. Som den mere og mere gik over til at løbe for Vinden I
og undgaa Presset fra Siden, rettede den sig, og til Syne kom
Dækket som Ryggen af en Hval gennem Oceanets Overflade.
Saa løb vi med vild Fart over det vilde, oprørte Hav, medens |
jeg hang som en Flue i Salingshornene og spejdede efter de ;
andre Baade. I Løbet af en halv Time saa jeg den næste,
kuldsejlet og med Bunden i Vejret; Jock Horner, fede Louis og
Johnson klyngede sig fortvivlet til den. Denne Gang forblev
jeg til Vejrs, og det lykkedes Ulf Larsen at lægge bi uden at
miste Fodfæstet. Ligesom forrige Gang drev vi hen paa Baaden.
Taljer blev hægtede fast; Liner kastet til Mændene, der svang
Jack London: Ulf Larsen. 9
m
E E
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
