- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
130

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



[
130 JACK LONDON

h sig om Bord som Aber. Baaden selv blev knust og splintret
" imod Skonnerten; men Vraget blev surret forsvarligt fast, da
1 det kunde repareres og sættes i sejlbar Stand.
1 Atter bar »Ghost« ud af Stormen, og denne Gang blev den
! sat saaledes under Vand, at jeg tænkte, den aldrig mere vilde
l komme til Syne. Selv Rattet, der var temmelig højt, blev atter
og atter sat under Vand. I saadanne Øjeblikke havde jeg en
underlig Følelese af, at jeg var ene med Gud, ene med ham og
det Kaos, hans Vrede havde fremkaldt. Men saa kunde Ulf
Lar| sen igen komme til Syne med sine brede Skuldre, gribe Knagerne
med Hænderne og holde Skonnerten til den Kurs, som det var
hans Vilje, at den skulde holde, selv en jordisk Gud, som tvang
Stormen, kastede de nedstyrtende Vande fra sig og red sit
Fartøj, hvorhen han lystede. Ak, hvor vinunderligt var det ikke
| altsammen! At nogle sman Menneskebørn kunde leve og aande
l og arbejde og drive saa skrøbelig en Ting af Træ og Tøj
gennem saa frygtelig en Kamp med Elementerne!
| Ligesom før svang »Ghost« sig op af Svælget, løftede
Dæk| ket ud af Vandet og styrtede frem for den buldrende Vind.
| Klokken var nu halvseks, og en halv Time senere, da det sidste
| Dagslys svandt for det dunkle, uhyggelige Tusmørke, saa jeg en
tredje Baad. Bunden vendte opad, og der var intet at se af dens
Mandskab. Ulf Larsen gentog sin Manøvre, lagde bi og drev
hen imod den. Men denne Gang gik han saa meget som
fyrref tyve Fod ved Siden af, og Baaden gik til Agters.
| »Baad Nummer fire!« raabte Oofty-Oofty; hans Blik havde
opfanget Nummeret, idet Øjeblik den løftede sig op af det
skummende Iav.
i Det var Hendersons Baad, og tilligemed ham havde vi mistet
| Holyak og Williams, en af de Matroser, der havde sejlet paa
| Langfart. Der kunde ingen Tvivl være om Mændenes Skæbne;
| men Baaden laa der, og Ulf Larsen vilde gøre endnu et
for| vovent Forsøg paa at faa den ind. Jeg var kommen ned paa
i Dækket og saa Horner og Kerfoot forgæves ’protesterede imod
H Forsøget.
i »Ved Gud! Jeg vil ikke lade mig plyndre for min Baad —
| ikke om det saa blæser en Storm af selve Helvede!« raable
1 han, og skønt vi alle fire stod med Hovederne tæt sammen for


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:09:39 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free