Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——
Sa
166 JACK LONDON
og hans Øjne var kolde og graa, da han med et ubehjælpsomt
Buk vendte sig bort.
»Jeg er bange,« hviskede hun gysende, »jeg er saa bangel«
Jeg var ogsaa bange, og mit Sind var i stærkt Oprør. Dog
lykkedes det mig at svare hende roligt:
: »Det bliver nok godt altsammen, Frk. Brewster. Tro mig,
h det bliver nok godt altsammen!«
Hun svarede mig med et taknemmeligt Jille Smil, som fik
mit Hjerte til at banke, og gik saa ned ad Kahytstrappen.
Jeg blev i lang Tid stanende paa det Sted, hvor hun havde
forladt mig. Det var en tvingende Nødvendighed for mig at
prøve at besinde mig, at overveje Betydningen af den Vending,
! Sagerne havde taget. Den var nu endelig kommet, Kærligheden
var kommen til mig, nu da jeg mindst ventede den, og under
de allervanskeligste |Omstændigheder. Naturligvis havde jeg i
min Filosofi altid anerkendt, at en Forelskelse maatte komme
før eller senere; men de mange Aars boglige Sysler havde gjort
mig uopmærksom og uforberedt.
Og nu var den kommen! Maud Brewster! Min Erindring
søgte tilbage til det første lille, tynde Bind paa min Pult, og jeg
saa for mig, som var det den rene, skære Virkelighed, hele
Rækken af smaa, tynde Bind paa Boghylden. Hvert Aar var der
kommen ét nyt Bind, og hver Gang havde det for mig været
Aarets Begivenhed. Jeg havde modtaget dem som Aandsbeslæg- ’
tede. Nu havde de faaet Plads i mit Hjerte.
Mit Hjerte? En ukendt Følelse kom over mig. Jeg stod
ligesom udenfor mig selv og betragtede mig selv med Vantro. Maud
Brewster! Humphrey Van Weyden, den »koldblodige Fisk«, det
»følelsesløse Uhyre«, den »analytiske Dæmon«, som Charley
Furuseth havde døbt mig — forelsket! "Og saa — skeptisk, uden
sund Fornuft — vendte min Erindring tilbage til »Whi is Who«
i sit røde Shirtingsbind, og jeg saa i Tankerne den korte Biografi
og sagde til mig selv: »Hun er født i Cambridge, og hun er
; syv og tyve Aar gammel.« Og derpaa sagde jeg: »Syv og tyve
F Aar gammel og endnu løs og ledig?« Men hvordan kunde jeg
vide, om hun var løs og ledig? Og den ukendte Følelese af
Skinsyge jog al min Tvivl paa Flugt. Der kunde ingen Tvivl
være om det. Jeg var skinsyg — altsaa maatte jeg være
forelsket! Og den Kvinde, jeg elskede, var Maud Brewster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
