Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L—_%
S
168 JACK LONDON
FIRE OG TYVENDE KAPITEL
Iblandt mit Livs mest levende Erindringer er de
Begivenheder, som indtraf paa »Ghost«, i de første fyrretyve Timer
efter at jeg var bleven min Kærlighed til Maud Brewster
bevidst. Jeg, der kavde henlevet mit Liv i Fred og Ro for derefter
i mit fem og tredivte Aar at komme ud paa et af de sælsomste
Eventyr, noget Menneske nogen Sinde havde drømt om — jeg
havde aldrig, hverken før eller siden, oplevet saa mange
spændende Begivenheder paa én Gang som i de fyrretyve Timer.
Ikke heller kunde jeg være helt døv for Hovmodets Stemme,
som hviskede mig i Øret, at jeg i Grunden gjorde mine Ting
ganske godt.
For det første meddelte Ulf Larsen Jægerne ved
Middagsbordet, at de for Fremtiden skulde spise paa »Mellemdækket«.
Det var noget ganske uhørt paa Sælskonnerter, hvor Jægerne
altid staar i Rang med Officerer. Han gav ingen Grund; men
Aarsagen var tydelig nok. Horner og Smoke var begyndt at
gøre Kur til Maud Brewster, et Kurmageri, der i sig selv var
latterligt og hverken kunde gøre til eller fra, men for Ulf
Larsen var det generende.
Medelelsen blev modtaget i dyb Tavshed, skønt de andre
Jægere saa betydningsfuldt paa de to, der havde været Skyld i
Forvisningen. Jock Horner, der var en meget rolig Natur,
fortrak ikke en Mine; men Blodet steg Smoke til Hovedet, og han
aabnede halvvejs Munden som for at sige noget. Ulf Larsen
sad og lurede paa ham med den staalagtige Glans i Øjnene, som
jeg kendte saa godt, men Smoke lukkede Munden igen uden at
sige noget.
»Var der noget, De vilde? «
Det var en Udfordring, men Smoke lod, som om han ikke
ænsede den.
»Hvad skulde det være?« spurgte han saa uskyldigt, at Ulf
Larsen blev helt forvirret. De andre smilede fordægtigt,
»Åa, ingenting,« sagde Ulf Larsen spagfærdigt,
Smokes Kammerater smilede nu aabenlyst. Kaptainen kunde
have slaaet ham ihjel, og jeg tvivler ikke om, at det vilde være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
