Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S
170 JACK LONDON
den Overbevisning, at det var »Mord« Larsen, gjorde
Ophidselsen endnu større. Den stive Brise og den svære Sø, som
havde rejst sig den foreganende Dag, havde lagt sig lidt i Løbet
af Formiddagen, saa det nu om Eftermiddagen var muligt at
fire Baadene og gaa paa Jagt. Jagten tegnede til at blive god.
Vi havde sejlet mellem spredte Sæler hele Formiddagen og
styrede nu lige ind i selve Flokken.
Røgen var stadig flere Mil til Agters for os, men nærmede
sig stærkt, da vi firede vore Baade ud. De skiltes og sejlede i
nordlig Retning ud over Oceanet. Atter og atter saa vi et Sejl
gaa ned, hørte Bøssernes Knalden og saa Sejlet gaa op igen.
Det vrimlede med Sæler; Vinden lagde sig; alt lovede en stor
| Fangst. Da vi løb ud for at tage vor Stilling til Læsiden af
Baadene, opdagede vi, at Havet ligefrem var belagt med sovende
Sæler. De indesluttede os fra alle Sider, tættere end jeg nogen
Sinde før havde set, to ad Gangen, tre ad Gangen, hele Bunker,
der laa, saa lange de var, langs Vandfladen og sov saa trygt og
uforstyrret som en Flok dovne Hundehvalpe.
Idet Røgen nærmede sig, blev ogsaa Damperens Skrog og
Overskib mere og mere synligt. Det var »Macedonia«. Jeg læste
Navnet i Kikkerten, idet Skibet passerede os, knap en Mil til
Styrbords. Ulf Larsen saa rasende efter det, og Maud Brewster
blev helt nysgerrig.
»Hvad var det for Ubehageligheder, De var saa sikker paa
vilde komme, Kaptain Larsen?« spurgte hun muntert.
Han saa paa hende, og der kom et mildere Udtryk i hans
Ansigt.
»Hvad troede De? At de vilde komme om Bord og skære
Halsen over paa os?«
»Ja, saadan noget,« indrømmede hun. »Sælhundejægere er
noget saa nyt og fremmed for mig, at jeg næsten er forberedt
paa hvadsomhelst.«
Han nikkede. »Det er ganske rigtigt, ganske rigtigt! Deres
Fejl er blot, at De ikke har ventet det værste.«
»Men hvad kan være værre end at faa Halsen skaaret over?«
spurgte hun overrasket, med klædelig Naivetet.
»Åt faa Pengepungen skaaret over,« svarede han.
»Menneskene er saadan indrettet nu til Dags, at vor Levedygtighed
bestemmes af Pengepungens Indhold.«
. ø
| |
MET NDISSESSFEFR ÆE 2 M Æ 7 0m. D MS S D E
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
