Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_j
e
ULF LARSEN 171
»Den, der stjæler Penge, stjæler en værdiløs Ting,« citerede
hun.
»Den, der stjæler min Pung, stjæler min Ret til at leve,« lød
Svaret, »og saa faar det gaa, som det kan med det gamle Ord.
For den, der stjæler mine Penge, stjæler mit Brød, mit Kød
og min Seng og udsætter derved mit Liv for Fare. Føden kom- 5
mer ikke af sig selv, ved De, og naar Folk ikke har noget i ,
Pungen, dør de som Regel, dør en elendig Død — med mindre
de er i Stand til at fylde deres Pung temmelig hurtigt.« i
»Men jeg kan ikke indse, at denne Damper tager Sigte paa
at lænse vor Pung.«
»Vent lidt, saa vil De faa at se,« svarede han mørkt.
Vi kom ikke til at vente længe. Efter at »Macedonia« var |
kommet et Par Mil paa den anden Side af vor Baaderække, gav |
den sig til at fire sine Baade ned. Vi vidste, at den førte fjorten
Baade mod vore fem (vi manglede én, efter at Wainwright var
deserteret), og den begyndte at sætte sine Baade ud et Stykke
til Læ af vor yderste Læbaad, men lod dem sætte ud i en Linje
tværs over vor Kurs, saaledes at de naaede langt til Luvart for
vor yderste Luvartbaad. Dermed var Jagten ødelagt for os. Der ;
var ingen Sæler bagved os, og foran os var der en Linje paa
fjorten Baade, der som en Kæmpekost fejede al Ting med sig.
Vore Baade jagede over det Par Mil mellem Jagtterrænet og ;
det Sted, hvor »Macedonia«s Baade var bleven sat i Vandet, og ;
satte derpaa hjemefter. Vindens Tuden var sunket ned til en
Hvisken; Oceanet blev roligere og roligere, og dette i Forening
med de store Sælflokke gjorde denne Eftermiddag til en
fuldkommen ideel Jagtdag — én af de to eller tre særlig heldige
Dage, der kan ventes i hele Sæsonen. En Flok vrede Mennesker,
Roere og Baadstyrere saa vel som Jægere, kom myldrende ind H
over Rælingen. Hver især følte, at han var bleven plyndret, og
Baadene blev halet ind under Forbandelser, som for bestandig
vilde have gjort det af med »Mord« Larsen, hvis Forbandelser
havde haft nogen virkelig Kraft. »Død og Fordømmelse gennem
en halv Snes Evigheder!« hemærkede Louis, idet han blinkede
til mig efter at have halet tot ved Fastsurringen af sin Baad.
»Hør paa dem og døm saa selv, om det er vanskeligt at
opdage, hvad der er det mest levende i deres Sjæle!« sagde Ulf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
