Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REDU ØGTOEE NL S1 AE 175 OO MD P
186 JACK LONDON
Røg og Ild og skarpt Skyts, forfulgte os som rasende. Og paa
i engang, som i et Sæt, var Solen udslette; der var ingen Himmel;
" selv vore Mastetoppe laa uden for Synskredsen; og vor
Hori| sont var som den, man ser med taareblindede Øjne. Den graa
f Taage drev forbi som Regn. Hver ulden Trevl paa vort Tøj,
H hvert Haar paa vore Hoveder og Ansigter var besat med
krystallignende smaa Perler. Vævlingerne drev af Fugtighed; det
dryppede fra Rigningen over os; og paa Undersiden af Bommene
antog Vanddraaberne Form af lange svajende Linjer, der rev
sig løs og som Smaabyger slyngedes ned mod Dækket ved hver
Bevægelse, Skonnerten gjorde. Jeg havde en kvælende
Fornemmelse af at være stængt inde i et Bur. Som Lydene fra
Skibet, der huggede paa Vandet, blev kastet tibage af Taagen,
saaledes kastedes ens Tanker tilbage. Tankerne kunde ikke
fæste sig ved den Verden, som laa udenfor alt det vaade, der
indhyllede os. Dette var Verden, selve Universet; dets
Grænser var saa nær, at man følte sig fristet til at strække begge
Arme ud og skyde dem tilbage, Det var umuligt, at der kunde
være noget bagved disse graa Mure. Verden udenfor var en
Drøm, intet andet end Erindringen om en Drøm.
Det var saa uhyggeligt, trolddomsagtigt. Jeg saa paa Maud
Brewster og vidste, at hun følte noget lignende. Derefter saa
jeg paa Ulf Larsen, men det lod ikke til, at det gjorde noget
Indtryk paa ham. Han var udelukkende optaget af Nuet og
hvad dertil hørte. Han holdt fremdeles Rattet, og jeg følte, at ;
han beregnede Farten, ved at følge »Ghost«s Bevægelser til de
mindste Enkeltheder.
»Gaa forud og haardt til Læ, men ingen Spektakel!« sagde
han sagte til mig. »Tag først Topsejlene ind! Sæt Folk ved
1 alle Skøderne. Ingen Raslen med Blokke, og ingen
Komman| deren. Ingen Støj, forstaar De, ingen Støjl«
I Da alt var parat, blev Ordet »Haardt til Læ!l« signaliseret
frem til mig fra Mand til Mand . Og Ghost« brasede rundt paa
Bagbords Halse, ganske stille og lydløst. De eneste Lyde, der
hørtes — nogle Rebender, der slog i Vinden, et Par Blokskiver,
der knagede —, var som Lyde frå Aandeverden, der gav
Genlyd under det tunge Ligklæde, der havde lagt sig over os.
Næppe var vi løbet væk, før Taagen pludselig lettede, og vi
igeu var i det klare Solskin, med det udstrakte Hav, der brødes
|
i
i
+
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
