Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 JACK LONDON
»Men omtrent seks Hundrede Mil mod Sydvest ligger Japan.
Hvis denne Vind holder, kan vi gøre det paa fem Dage.«
»Og hvis det stormer? Saa kan Baaden vel ikke holde sig
oppe?«
Hun havde en egen Maade at se én ind i Øjnene paa og
forlange at høre Sandheden, og saaledes saa hun paa mig, mens
hun stillede sit Spørgsmaal.
»Saa skulde det storme meget stærkt.«
H »Men hvis det nu stormer meget stærkt?«
Jeg nikkede. »Men vi kunde jo ogsaa blive taget op af en
Sælskonnert. Dem er der mange af paa denne Del af Oceanet.«
»Jamen, De er gennemforfrossen « raabte hun. »Sel De
ryster. Det kan ikke nytte, at De nægter det. Og her har jeg
ligget og haft det saa varmt og godt, som om jeg laa i min
egen Séng.«
»Jeg kan ikke se, at det vilde gøre Sagen bedre, om De
ogsaa sad og blev forfrossen,« lo jeg.
»Ja, men det vil jeg alligevel, saa snart jeg faar lært at
styre, og det skal jeg nok faa lært.«
Hun satte sig op og begyndte at gøre Toilette. Hun rystede
Haaret ud, og det faldt omkring hende i en brun Sky, der
skjulte Ansigt og Skuldre. Hendes dejlige brune Haar! Ønsket
om at kysse det, at lade del glide gennem mine Fingre, at
begrave mit Ansigt i det vaagnede i min Sjæl. Jeg sad som
fortryllet og stirrede paa hende, indtil Baaden løb ind i Vinden for
mig, og de flagrende Sejl mindede mig om, at jeg ikke passede
mine Ting. Idealist og Romantiker som jeg var og altid har
været, til Trods for min Tilbøjelighed for Selvanalyse, havde
jeg dog indtil da ikke fattet ret meget af Kærlighedens fysiske
Side. Jeg havde altid holdt paa, at Kærligheden mellem Mand
og Kvinde var en ophøjet, ulegemlig Følelse, et aandeligt Baand,
som forbandt og drog deres Sjæle sammen. Men nu stod jeg i
Begreb med at fatte den søde Lære, at Sjælen udtrykte sig
gennem Legemet, at Synet, Fornemmelsen og Berøringen af den
Elskedes Haar var lige saa meget Sjælens Aandedrag, Røst og
Væsen som det Lys, der skinnede ud af Øjnene, og de Tanker,
der kom over Læberne. Naar alt kom til alt, var Aanden en
uudgrundelig Ting, noget som kun føles og gættes og ikke kunde
finde Udtryk ved egen Hjælp alene. Jehova var
menneske
f
—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
