- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
203

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



ULF LARSEN 203

lignende, fordi han kunde tale til Jøderne i Udtryk, som de
forstod, og derfor opfattede de ham, som om han var skabt i deres
eget Billede, som en Sky, en Ildsøjle, et haandgribeligt, fysisk
Noget, som Israeliterne kunde fatte og begribe.

Og saaledes sad jeg og stirrede paa Mauds lysebrune Haar,
og fordi jeg elskede det, lærte jeg derigennem mere om
Kærlighed, end alle Digtere og Sangere tilsammen havde lært mig
gennem deres Sange og Sonneter. Hun kastede det tilbage med
en pludselig Bevægelse, saaledes at hendes smilende Ansigt igen
kom til Syne.

»Hvorfor gaar Kvinder ikke altid med Haaret udslaaet?«

spurgte jeg. »Det er da langt smukkere.«

»Ja, hvis det bare ikke filtrede saa skrækkeligt!« lo hun.
»Naa! Nu har jeg mistet én af mine kostbare Haarnaale!«

Atter og atter forsømte jeg Baaden og lod Sejlene spilde
Vinden, saa stort Behag fandt jeg i at følge enhver af hendes
Bevægelser, medens hun genemsøgte Tæpperne for at finde
Naalen. Jeg blev overrasket, glædelig overrasket ved at se, at
der var saa meget af Kvinden i hende, og jo mere jeg saa, at
hendes Væsen var ægte kvindeligt, des gladere blev jeg. For
jeg havde hævet hende alt for højt i min Optfatelse af hende
og næsten stillet hende udenfor og over det meneskelige. Jeg
havde været ved at gøre hende til et guddommeligt utilgængeligt
Væsen. Derfor hilste jeg med Glæde de smaa Træk, der
aabenbarede, at hun dog, naar alt kom til alt, var saa ægte kvindelig,
som for Eksempel naar hun kastede sit svære Haar tilbage og
laa der og søgte efter Haarnaalen. Hun var en Kvinde, tilhørte
samme Klasse som jeg, stod paa samme Udviklingstrin, og der
var saaledes en Mulighed for det skønne Fortrolighedsforhold,
der kan eksistere mellem Mand og Kvinde, foruden at der var
Plads for den Ærefrygt og Ærbødighed, som jeg vidste, jeg altid
vilde nære for hende.

Hun fandt Haarnaalen og udstødte et lille Glædesraab,
hvorpaa jeg med mere Opmærksomhed tog fat paa at styre. Jeg
gav mig til at eksperimentere med at fastbinde og kile
Styreaaren, indtil Baaden delvis kunde holde sin Kurs uden min
Hjælp. Nu og da kunde den komme for tæt op mod Vinden,
men den rettede sig hver Gang af sig selv og opførte sig i det
hele taget tilfredsstillende.










<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:09:39 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free