Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ER
U ) f
W"
206 JACK LONDON
skænde paa mig, hører De!« raabte hun og saa mig ind i
Ansigtet med muntert, udfordrende Blik.
»Jeg haaber ikke, mit Ansigt udtrykker Vrede,« sagde jeg
alvorligt. »For jeg forsikrer Dem — jeg er ikke den mindste
Smule vred.«
»N—næ,« kom det eftertænksomt, »De ser bare
bebrejdende ud.«
»Saa er det et ærligt Ansigt, for det udirykker, hvad jeg
føler. De har ikke handlet forsvarligt mod Dem selv og heller
i ikke mod mig. Hvordan skal jeg kunne stole paa Dem i
Fremtiden?«
Hun saa helt angergiven ud. »Jeg skal nok være en god
Pige,« sagde hun i en Tone som et uartigt Barn. »Jeg lover —e«
»At adlyde som en Matros vilde adlyde sin Kaptain?«
»Jal« svarede hun. »Jeg ved godt, at det var dumt af mig!«
| Hun lo træt, og hendes Hoved sank atter tilbage paa
Tæp
perne. Jeg lod Styringen passe sig selv, saa længe, medens jeg
stoppede Tæpperne ned om hendes Fødder og dækkede hendes
Ansigt til. Hun var ikke ret stærk — det var desværre tydeligt
nok. Jeg saa mistrøstig mod Sydvest og tænkte paa de seks
Hundrede Mil og alle de Besværligheder, vi havde for os — ja,
bare det endda ikke var værre end Besværligheder! Paa dette
Hav kunde der bryde en ødelæggende Storm Jøs, hvad Øjeblik
det skulde være. Og alligevel var jeg ikke bange. Jeg havde
ikke stærkt Haab til Fremtiden, ansaa det endog for højst
tvivlsomt, om vi klarede os, og alligevel følte jeg ingen Frygt. »Det
maa blive godt, det maa blive godt!« gentog jeg for mig selv,
medens jeg sad dér og holdt fast paa Aaren.
Vinden tiltog i Styrke om Eftermiddagen, og baade jeg og
Baaden blev sat paa en haard Prøve. Men Forsyningen af Føde
og Drikkevand var en god Last, saa Baaden stod godt imod Sø
og Vind, og jeg holdt ud saa længe, jeg turde. Saa tog jeg
Sprydet ind og sejlede fremad med svikkede Sejl.
Sent paa Eftermiddagen saa jeg Røgen fra en Damper ude
i Horisonten til Luvari, og jeg antog, at det enten var en
rusissk Krydser eller, maaske snarere, »Macedonia«, der stadig
søgte efter »Ghost«. Solen havde ikke skinnet hele Dagen, og
det havde været bitterlig koldt. Eftersom Natten faldt paa, blev
ä
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
