Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L
ULF LARSEN 209
I tre Timer — det var Midnat, husker Jeg, og saa mørkt,
som jeg nogen Sinde har set det paa Søen — rejste Vinden
sig til en frygtelig Orkan; det blæste endnu fra Sydvest, og
igen blev jeg nødt til at lave »Anker«.
Dagen brød frem over det skumtoppede Hav, og Baaden
stod næsten paa Enden. Vi var i overhængende Fare for at
kuldsejle. Det stænkede og sprøjtede uafbrudt, og jeg maatte
øse uden Ophør. Tæpperne var drivvaade. Alt var vaadt
undtagen Maud; hun havde Oljeklæder, Gummistøvler og Sydvest
paa og var helt tør med Undtagelse af Ansigt og Hænder og et
Par løse Haarlokker. Hun afløste mig nu og da ved Øsen, og
hun sled saa tappert, som hendes Kræfter overhovedet tillod.
Alt er relativt, Det var kun en stiv Kuling, der blæste; men
for os, som kæmpede for Livet i en lille, skrøbelig Baad, var
det i Sandhed en Storm.
Kold og trøstesløs slog Vinden os i Ansigtet; de hvide Toppe
jog brølende forbi os, og Dagen svandt. Natten kom, men
ingen af os sov. Dagen kom; de hvide Toppe jog stadig
brølende forbi os, og Vinden slog os i Ansigtet. Den næste Nat
faldt Maud i Søvn af Udmattelse. Jeg dækkede hende til med
Oljetøj og en Presenning. Hun var forholdsvis tør, men hun
var følelsesløs af Kulde. Jeg var alvorligt bange for, at hun
skulde dø i Løbet af Natten; men atter brød Dagen frem, kold
og trøstesløs, med den samme skyfulde Himmel, den bidende
Vind og det brølende Hav.
Jeg havde ikke sovet i to Døgn. Jeg var gennemblødt, og
Kulden gik mig til Marv og Ben. Min Krop var stiv af
Anstrængelser og Kulde; det gjorde ondt i alle mine Muskler, saa det,
hver Gang jeg rørte mig, var en hel Tortur, og dog maatte jeg
uophørlig røre mig. Og hele Tiden blev vi drevet bort til
Nordost, i stik modsat Retning af Japan og hen imod det raakolde
Beringshav.
Men stadig klarede vi os, og Baaden klarede sig, medens
Vinden blæste uden at aftage i Styrke. Ja, ved den tredje Dags
Aften tiltog den endog en Smule. Baadens Bov dukkede under
en Bølgekam, og vi tog en Del Vand ind. Jeg øste som en
rasende. Muligheden for at faa en anden lignende Sø forøgedes
stærkt derved, at Vandet tyngede Baaden ned og gjorde det
sværere for den at flyde. Og en saadan Sø til var ensbetydende
Jack London: Ulf Larsen. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
