Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 JACK LONDON
med Døden, Da jeg igen havde Baaden tør, saa jeg mig
nødsaget til at tage Presenningen fra Maud for at binde den fast
tværs over Boven. Det var godt, jeg fik det gjort, for den
forreste Tredjedel af Baaden var derved dækket, og tre Gange i
Løbet af nogle Timer holdtes Vandet ude, naar Boven dukkede
i Søen,
; Mauds Tilstand var ynkværdig. Hun sad sammenkrøben i
Bunden af Baaden; Læberne var blaa, Ansigtet askegraat, og
; det var tydeligt at se, at hun led. Men hendes Øjne saa stadig
| paa mig med et modigt, uforfærdet Blik, og hun sagde aldrig
et forknyt Ord.
Den værste Storm maa have blæst den Nat, men jeg ænsede
den knap. Jeg var bukket under for Træthed og Smerte og var
falden i Søvn, som jeg sad der ved Agtersejlet.
Den fjerde Dags Morgen var Vindens Brølen sunket ned til
en sagte Hvisken; Søen stilnede af, og Solen skinnede paa os.
Hvor vi velsignede Solen! Hvor vi badede vore stakkels
Legemer i dens dejlige Varme! Vi livede op som Biller efter en
Storm. Vi smilede atter, sagde Morsomheder og talte haabefuldt
om Stillingen. I Virkeligheden var den om mulig værre end
nogen Sinde. Vi var længere fra Japan end den Nat, vi forlod
»Ghost«. Ikke heller kunde jeg have andet end et løst Skøn
over vor Længde- og Breddegrad. Ved at regne med to Miles
Drift i Timen i de nogle og halvfjerdsindstyve Timer, Stormen
havde varet, var vi drevet i det mindste et Hundrede og
halvtreds Mil til Nordost. Men var denne Kalkulation af Driften
rigtig? Vi havde maaske drevet fire Mil i Timen i Stedet for to.
I saa Tilfælde var vi tre Hundrede Mil til den gale Side.
Hvor vi var, vidste jeg ikke; men det var meget muligt, at
vi var i Nærheden af »Ghost«. Der var Sæler omkring os, og
jeg var forberedt paa at se en Sælskonnert dukke op, hvad
Øjeblik det skulde være. Vi saa én om Eftermiddagen, da
Nordvestvinden igen havde rejst sig. Men den fremmede Skonnert
trak sig længere og længere ud imod Horisonten, og vi var igen
alene indenfor Synskredsen.
Der kom Dage med Taage, da selv Maud tabte Modet, og
jeg ikke mere hørte hendes glade, muntre Stemme; Dage med
Vindstille, da vi flød paa den umaadelige Havflade, nedslanede
ved dets Storhed og alligevel opfyldte af Undren over det store
(—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
