- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
215

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ULF LAÅRSEN 215

NI OG TYVENDE KAPITEL

»Torskl« raabte jeg højt af bare Ærgrelse.

Jeg havde losset Baaden for dens Indhold og baaret det et
godt Stykke ind paa Land, hvor jeg var i Færd med at slaa
Lejr. Der var en lille Smule Drivtømmer langs Kysten, og
Synet af en Daase Kaffe, som jeg havde taget med fra »Ghost«s
Spisekammer, havde faaet mig til at tænke paa Ild.

»Patentidiot!« fortsatte jeg.

Men Maud sagde: »Naa, naa!« i en mildt bebrejdende Tone
og spurgte, hvorfor jeg saa var en Patentidiot.

»Vi har ingen Tændstikkerl!« stønnede jeg. »Ikke en eneste
Tændstik! Saa nu kan vi hverken faa varm Kaffe, Supe, Te
eller noget som helst.«

»Var det ikke — hm — Roøbinson Kruso, som gned to Pinde
mod hinanden?« sagde hun langsomt.

»Men jeg har læst Snese af Beretninger, nedskrevne af
skibsbrudne, som har prøvet det, men uden Resultat,« svarede jeg.
»Jeg kan huske Winters, en Avismand, som blev helt berømt
paa sine Skildringer fra Alaske og Sibirien. Jeg traf ham
engang i Bibelot. Og han fortalte os, hvorledes han forsøgte at
skaffe Ild ved Hjælp af et Par Stykker Træ. Det var meget
morsomt, for han fortalie storartet, men Forsøget mislykkedes.
Jeg husker især Sluiningen. Hans sorte Øjne funklede, idet
han sagde: Mine Herrer, Beboerne paa Sydhavsøerne kan
maaske gøre det; Malayerne kan maaske gøre det; men De kan
tro mig paa mit Ord, naar jeg siger, at det overstiger den hvide
Mands Kræfter.«

»Naa, vi har klaret os uden Ild hidtill« sagde hun muntert.
»Og der er ingen Grund til at tro, at vi ikke ogsaa skulde
kunne klare os for Fremtiden.«

»Jamen tænk Dem Kaffel« raabte jeg. »Og det er endda
udmærket god Kaffe. Jeg ved det. Jeg tog den fra Larsens
private Beholdning. Og se paa det gode Brænde!«

Jeg maa tilstaa, at jeg længtes stærkt efter en Kop Kaffe;
og siden erfarede jeg, at Maud ogsaa havde en Svaghed for
denne Drik. Desuden havde vi saa længe været paa kold
For











<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free