Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
W)
=
220 JACK LONDON
havde hørt hende synge, og jeg laa ved Ilden og lyttede
henrykt, for der var Kunst i alt, hvad hun foretog sig, og skønt
hendes Stemme ikke var stor, var den usædvanlig smuk og
udtryksfuld.
Jeg sov fremdeles i Baaden, og jeg laa længe vaagen den
Aften, stirrede op paa den første Stjerne, jeg havde set i mange
Døgn, og overvejede Stillingen. Ulf Larsen havde haft
fuldkommen Ret: Jeg havde staaet paa min Faders Ben; mine
Sagførere og Fuldmægtige havde varetaget mine Interesser; jeg
havde aldeles intet Ansvar haft. Medens jeg var paa »Ghost«,
havde jeg først lært at være ansvarlig for mig selv. Og nu
befandt jeg mig for første Gang i mit Liv i den Stilling, at jeg
havde Ansvaret for et andet Menneske. Og det var det
alvorligste Ansvar, som noget Menneske kunde have, for hun var
den eneste Kvinde i Verden, den eneste lille, skrøbelige Kvinde,
som jeg altid i Tankerne kaldte hende.
TREDIVTE KAPITEL.
Det var intet Under, at vi kaldte Øen for »Foretagsomhedens
Ø«. I to Uger sled vi med at bygge en Hytte. Maud vilde
absolut hjælpe til; jeg kunde have grædt ved at se hendes forslaaede,
blødende Hænder. Alligevel var jeg stolt af hende for det. Der
var noget heroisk i den Maade, hvorpaa denne fintbyggede
Kvinde bar alle vore Besværligheder, og hvorpaa hun, med
sine ringe Kræfter, gav sig i Lag med det sure Slid, der ellers
kun falder i Bondekonens Lod. Hun samlede mange af de
Sten, som jeg brugte til at bygge Murene af, og hun vendte det
døve Øre til, naar jeg bad hende om at lade være. Til sidst
gik hun dog ind paa et Kompromis, idet hun paatog sig det
Jettere Arbejde: at lave Maden og samle Drivtømmer og Mos
til vor Vinterforsyning.
Hyttens Mure rejste sig uden Vanskelighed, og alt gik let
fra Haanden, indtil jeg stod overfor det store Spørgsmaal,
hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
