Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 221
ledes jeg skulde lave et Tag. Hvad Nytte havde vi af de fire
Vægge uden Tag? Og hvad havde vi til at lave Tag af? Der
var ganske vist Aarerne. De kunde tjene som Bjælker. Men
hvad skulde jeg lægge over dem? Mos kunde ikke klare det,
Tundragræs heller ikke. Sejlene behøvede vi til Baaden, og
Presenningen var begyndt at tage Vand.
»Winters brugte Hvalrosskind til sin Hytte,« sagde jeg.
»Jamen, saa har vi jo Sælerne,« indskød hun.
Næste Dag begyndte Jagten. Jeg forstod mig ikke paa at
skyde og gav mig i Lag med at lære det, men da jeg havde
anvendt nogle og tredive Skud paa tre Sæler, saa jeg, at
Ammunitionen vilde blive opbrugt, førend jeg havde den
tilstrækkelige Øvelse. Jeg havde brugt otte Skud Krudt til at tænde Ild
med, førend jeg fandt paa at lægge vaadt Mos omkring
Gløderne; og der var ikke mere end hundrede Skud tilbage.
»Vi maa slaa Sælerne ned med Knipler!« erklærede jeg, da
jeg ikke længere kunde lukke Øjnene for min egen Umulighed
som Skytte. »Jeg har hørt Sælhundejægere tale om at dræbe
dem paa denne Maade.«
»De er saa pæne,« indvendte hun. »Jeg kan ikke taale
at tænke paa det. Det er saa forfærdelig brutalt, ja, og det er
noget helt andet end at skyde dem.«
»Det Tag maa laves!« svarede jeg haardt. »Vinteren staar
for Døren. Det er simpelthen os eller dem. Det er jo kedeligt,
at vi ikke har rigelig Ammunition, men for Resten tror jeg,
at de lider mindre ved at blive dræbt med Knippel end ved at
blive skudt ned. Desuden er det jo mig, der skal dræbe dem.«
»Det er netop det —«, begyndte hun ivrigt, men brød saa
af i pludselig Forvirring.
»Naturligvis,« begyndte jeg, »hvis De foretrækker . . .«
»Men hvad skal jeg saa gøre?« afbrød hun igen med den
Blidhed, som jeg vidste, jeg ikke kunde modstaa.
»Samle Brændsel og lave Middagsmad,« svarede jeg let.
Hun rystede paa Hovedet. »Det vil være for farligt for Dem
at forsøge alene.«
»Ja, jeg ved det, jeg ved det meget godt!« afbrød hun mig,
da jeg skulde til at gøre Indvendinger. »Jeg er kun en svag
Kvinde, men netop min ringe Hjælp kunde maaske være
tilstrækkelig til at afværge en Ulykke.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
