Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 JACK LONDON
»Men naar vi saa skal til at slaa Sælerne ned?« sagde jeg
let henkastet.
»Det gør De naturligvis. Maaske giver jeg mig nok til at
skrige, men jeg kan jo se en anden Vej . . .«
»>Naar Faren er paa det højeste,« lo jeg.
»Jeg skal nok selv bestemme, naar jeg skal vende Hovedet
bort og naar ikke,« sagde hun med sin allerfornemste Mine.
Resultatet blev naturligvis, at hun næste Mgroen ledsagede
mig paa min Tur til Ynglestedet. Jeg roede ind i den
tilstødende Vig og hen til Vandkanten, hvor de brølende Sæler laa
i Tusindvis — vi maatte formelig raabe til hinanden for at faa
Ørenlyd.
»Jeg ved, Folk slaar dem med Knipler,« sagde jeg ligesom
for at stive mig selv af og saa tvivlraadig paa en stor Han, ikke
tredive Fod borte, som hævede sig paa Forlufferne og
betragtede mig med et interesseret Blik. »Men Spørgsmaalet er:
Hvordan skal man slaa dem?«
»Lad os samle Tundragræs til at tække Hytten med,« sagde
Maud.
Hun var lige saa bange som jeg ved Udsigten til den
forestanende Kamp, og vi havde saamænd god Grund til at være
bange, nu da vi paa nært Hold betragtede de skinnende Tænder.
»Jeg har altid tænkt mig, at de var bange for Mennesker,«
sagde jeg.
»Naa, for Resten, hvor kan jeg vide, at de ikke er bange?«
spurgte jeg et Øjeblik senere, da jeg havde roet et Par Alen
længere op langs Kysten. »Maaske de vilde løbe deres Vej, hvis
jeg gik i Land?«
Og dog tøvede jeg.
»Jeg har hørt om en Mand, som engang trængte ind paa
en Grund, hvor Vildgæssene havde deres Reder. De dræbte
ham,« oplyste Maud.
»Gæssene?«
»Ja, Gæssene! Min Broder har selv fortalt mig det, da jeg
var en Jille Pige.«
»Ja, men jeg ved, at Folk dræber dem med Khnipler,«
sagde jeg.
»Jeg tror, Tundragræsset vilde være akkurat lige saa godt
til det Tag,« sagde hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>