Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
|
ULF LARSEN 265
talt til ham, men intet Svar faaet. Han laa paa venstre Side og
led øjensynlige voldsomme Smerter. Han drejede Hovedet fra
den ene Side til den anden, hvorved venstre Øre lettedes fra
Puden, som det havde været presset fast imod. Paa én Gang
hørte han hende, og hun kom straks hen til mig.
Jeg pressede Puden mod hans venstre Øre og spurgte, om
han hørte mig; men der kom intet Tegn fra ham. Jeg tog
Puden fra og spurgte ham igen om det samme, og han svarede
straks, at han hørte mig.
»Ved De. at De er døv paa højre Øre?« spurgie jeg ham.
»Jal« svarede han med lav, fast Stemme, »og mere end det;
Hele højre Side er som lammet. Jeg kan ikke røre hverken
Arm eller Ben!«
»Forstiller De Dem nu igen?« spurgte jeg vredt.
Han rystede paa Hovedet. Hans Mund fortrak sig til et
underligi, forvredet Smil, ’forvredet i Ordets bogstaveligste
Forstand, for det var kun med venstre Side, han smilede;
Musklerne i højre Side virkede slet ikke.
»Det var Ulvens sidste Leg,« sagde han. »Jeg er lam. Jeg
kommer aldrig mere til at gaa. Aa, kun paa den anden Side,«
tilføjede han, som om han opdagede det mistænksomme Blik,
med hvilket jeg betragtede hans venstre Ben, hvis Knæ lige
havde trukket sig sammen og løftet Tæpperne.
»Det er ogsaa meget uheldigt,« fortsatte han. »Jeg vilde
gerne have gjort Kaal paa Dem først, Hump. Og jeg, som
troede, at jeg i alt Fald havde saa mange Kræfter i migl«
»Men hvorfor dog?« spurgte jeg, dels af Rædsel, dels af
Nysgerrighed.
Igen smilede han det samme forvredne Smil og sagde:
»Åa, bare det at være levende, at leve og handle, at være
det største Stykke af Fermentet til det sidste, at æde Dem, Men
at dø paa denne Maade . . .«
Han trak paa Skuldrene eller forsøgte at gøre det.
Skulderirækket blev ligesom hans Smil rent forvredet,
»Hvor gør det ondt?« spurgte jeg.
»I Hjernen,« sagde han straks. »Det var de forbandede
Anfald af Hovedpine, som voldte det.«
»Symptomer,« sagde jeg.
Han nikkede. »Der er ingen Forklaring at give. Jeg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
