Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 JACK LONDON
aldrig i mit Liv været syg. Der er noget i Vejen med min
Hjerne. — En Kræftknude, en Svulst eller saadan noget —
noget, der fortærer og ødelægger. Det angriber Nervecentrerne,
æder dem op, Stykke for Stykke, Celle for Celle — af Smerte.«
»Ogsaa Bevægelsescentrerne?« indskød jeg.
»Det kan se saadan ud, og det forbandede er, at jeg maa
ligge her, bevidst, ved fuld Klarhed, og vide, at jeg nedbrydes
Tomme for Tomme og mister Forbindelsen med Omverdenen.
Jeg kan ikke se; Hørelsen og Følelsen forlader mig, og snart
kan jeg ikke tale. Alligevel skal jeg være her, levende og
magtesløs.«
»Naar De siger, De er her, vil jeg foreslaa noget i Retning af
Sjælens Udødelighed.«
»Snak om en Tingl« lød Svaret. »Jeg mener simpelthen, at
mine højere, psykiske Centrer er uberørte. Jeg kan huske; jeg
kan tænke og slutte. Naar det er forbi, er jeg forbi. Jeg er ikke
mere — Sjælenl«
Der lød en spottende Latter. Han vendte venstre Øre mod
Puden som Tegn paa, at han ikke ønskede at fortsætte
Samtalen.
Maud og jeg gik til vort Arbejde og følte os trykkede ved
Tanken om den frygtelige Skæbne, der havde ramt ham —
hvor frygtelig skulde vi først senere erfare i fuldeste Maal. Der
var noget af Gengældelsens Forfærdelighed i den. Vore Tanker
var højtidelige, og naar vi talte, var det kun en Hvisken.
»De kunde gerne tage Haandjernene af,« sagde han den
Aften, da vi stod og talte om hans Tilstand. »Jeg er
fuldlkommen lam — saa der er ingen Fare ved det.«
Han smilede igen med sit forvredne Smil; Mauds Øjne stod
stive af Rædsel, og hun maatte vende Ansigtet bort.
»Ved De, at Deres Mund er helt skæv, naar De smiler?«
spurgte jeg ham, for jeg vidste, at hun maatte passe ham, og
jeg vilde gerne skaane hende saa meget som muligt.
»Saa skal jeg ikke smile mere,« sagde han roligt. »Jeg
tænkte nok, at der var noget galt. Min højre Kind har været
følesløs hele Dagen. Ja, og jeg har mærket det de sidste tre
Dage. Det har været, som om højre Side vilde falde i Søvn,
snart Armen eller Haanden, snart Benet eller Foden.«
»Saa min Mund er skæv, naar jeg smiler?« sagde han lidt
£ 1 EE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
