Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 JACK LONDON
»En Nutidshelt.«
»Og saa meget des større, fordi han tilhører Nutiden,«
tilføjede hun. »Hvorledes kan den gamle Verdens Helte
sidestilles med vore?«
Jeg rystede paa Hovedet. Vi var i mange Maader for meget
af samme Mening til, at der kunde være Tale om nogen
Diskussion. I det mindste faldt vort Syn paa Livet i alt væsentligt
meget nær sammen.
»Af et Par Kritikere at være er vi vidunderlig enigel« lo jeg.
»Og som Skibsbyggeren og hans værdige Hjælper!« lo hun
tilbage.
Men der var ikke megen Tid til Latter i de Dage, dels paa
Grund af vort svære Arbejde og dels paa Grund af den Rædsel,
vi følte ved Ulf Larsens levende Død.
Han havde faaet et nyt Slag: Han havde mistet Stemmen
eller var ved at miste den. Kun med Mellemrum kunde han
bruge den. Som han udtrykte det: Stemmebaandene lignede
Handelsmarkedet, snart var de opadgaaende, snart
nedadgaaende, Lejlighedsvis virkede Baandene, og han talte da saa godt
som nogen Sinde, skønt langsomt og tungt. Saa kunde
Stemmen pludselig svigte ham, maaske midt i en Sætning, og vi
maatte undertiden vente i flere Timer paa Fortsættelsen. Han
äl klagede over stærke Smerter i Hovedet, og det var under denne
Periode, at han etablerede et Meddelelsessystem for det Tilfældes
; Skyld, at han tilsidst slet ikke kunde tale: ét Tryk med
Haanden for »ja«, to for »nej«. Det var godt, at Systemet blev
ind! ført, for hen imod Aften havde hans Stemme helt svigtet ham.
Derefter besvarede han vore Spørgsmaal ved Haandtryk, og
naar han ønskede at tale, nedkradsede han sine Tanker med
; venstre Haand, ganske læseligt, paa et Stykke Papir.
å Den strænge Vinter var nu i Anmarch. Storm fulgte paa
Storm, med Sne og Slud og Regn. Sælerne havde begivet sig
ud paa deres store Vandring mod Syd, og Ynglepladsen var saa
godt som øde. Jeg arbejdede med feberagtig Hast. Til Trods
for daarligt Vejr og for Vinden, som især var mig til Hinder,
var jeg paa Dækket fra Morgen tidlig til Aften silde og gjorde
i
| betydelig Fremgang.
Maud og jeg stod neiop en Dag nede i Skroget og nød den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
