Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULF LARSEN 269
fælles Glæde over et vel tilendebragt Arbejde, da jeg pludselig
mærkede en stærk Røglugt.
»Der er noget, der brænderl« udbrød Maud med pludselig
Overbevisning.
Vi sprang sammen hen til Trappen; men jeg for forbi hende
op paa Dækket. En tyk Røgsøjle vældede ud fra
»Mellemdækket«.
»Ulven er altsaa ikke død endnu,« mumlede jeg ved mig
selv, idet jeg sprang ned gennem Røgen.
Røgen var saa tæt i det lille Rum, at jeg maatte føle mig
frem; og saa kraftig var den Fortryllelse, Ulf Larsens
Personlighed endnu udøvede over mig, at jeg var forberedt paa et
kvælende Greb om Halsen fra den hjælpeløse Kæmpe. Jeg
tøvede; Ønsket om at fare tilbage op ad Trapperne for at naa
Dækket var lige ved at overvælde mig. Saa huskede jeg paa
Maud. Synet af hende, som jeg sidst havde set hende, ved
Lanternelyset henne i Skroget, med de brune Øjne varme og fugtige
af Glæde, stod i et Nu for mig, og jeg vidste, at jeg ikke kunde
gaa tilbage.
Jeg var nær ved at kvæles, da jeg naaede Ulf Larsen Leje.
Jeg rakte Haanden ud for at føle efter ham. Han laa ubevægelig,
men rørte sig lidt ved Berøringen af min Haand. Jeg følte over
og under hans Tæpper. Der var ingen Varme eller Tegn til
Iid. Men den Røg, som blindede mig og fik mig til at hoste,
maatte dog have en Aarsag! Jeg mistede et Øjeblik Besindelsen
og styrtede forvirret omkring. Et Sammenstød med Bordet gav
mig min Omtanke tilbage. Jeg sluttede, at en hjælpeløs Mand
ikke kunde tænde Ild langt fra det Sted, hvor han laa.
Jeg for atter hen til Ulf Larsens Leje. Der stødte jeg paa
Maud. Hvor længe hun havde været der i den kvælende Luft,
vidste jeg ikke.
»Gaa op paa Dækketl« befalede jeg myndigt.
»Jamen, Humphrey!« protesterede hun med en sær, hæs
Stemme. 4
»Gaa nu, gaal« raabte jeg.
Hun trak sig lydigt tilbage; men saa tænkte jeg: Hvad om
hun ikke kan finde Trappen? Jeg satte efter hende og
standsede ved Aabningen. Maaske var hun kommet op? Medens
jeg stod der, tøvende, hørte jeg hende raabe:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
