Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 JACK LONDON
svang »Ghost« fra, og jeg maatte lægge Hjulet et Par Knager
ned og støtte den.
Jeg havde opfundet et automatisk Klyverskøde, som fik
Klyveren til at gaa over af sig selv, saa at Maud ikke behøvede at
tage Vare paa det; men hun var knap færdig med at hejse
Klyveren, da jeg lagde IHjulet haardt ned. Det var et spændende
Øjeblik, for »Ghost« styrede lige ind imod Kysten, kun et
Stenkast fra den. Men den lystrede Roret fortrinligt. Der lød Slag
og Klapren af Sejl og Tovender — en Lyd, der var som Musik
i mine Øren, og saa løb den væk paa den anden Bov.
Maud havde fuldført sit Arbejde og kom agter, hvor hun
stod ved Siden af mig. Hendes Kinder blussede af Anstrengelse
og Sindsbevægelse; hendes Øjne straalede, og hendes Næsebor
dirrede i den friske, salte Luft. Hendes brune Øjne var som
et forskræmt Raadyrs. Der var et aarvaagent, uroligt Blik i dem,
som jeg aldrig før havde set; hendes Mund aabnedes halvt, og
hun holdt Vejret, medens »Ghost« løb tæt ind til Klippevæggen
ved Mundingen af den indre Vig og derefter gik ind i Vinden
og løb væk, ud i sikkert Farvand.
Min Tjeneste som Styrmand paa Sælgrundene kom mig tl
udmærket Nytte. Jeg klarede den indre Vig, gik i en stor Bue
udenom Kysten i den ydre, og »Ghost« satte endnu en Gang
Farten mod det aabne Hav. Vi mærkede den kendte Rhytme
fra Oceanets brede Bølger. Det havde været en mørk, skytung
Dag, men nu brød Solen frem gennem Skyerne og dens klare
Straalelys faldt paa »Foretagsomhedens Ø«. Selv det
uhyggelige Næs mod Sydvest saa mindre uhyggeligt ud, og her og der,
hvor Skummet fra Søen sprøjtede højt op mod Kysten, glimtede
og funklede det i det blændende Sollys.
»Jeg vil altid tænke paa den med Stolthed,« sagde jeg til
Maud.
Hun kastede Hovedet tilbage med en dronningeagtig Mine og
sagde: »Vor kære Ø! Jeg vil altid elske dig.«
»Og jeg med!« sagde jeg hurtigt.
Det syntes, som om vore Øjne var ved at mødes i fuld
Forstanelse, og dog saa vi bort, saa de ikke kom til at mødes.
Der blev en halvt pinlig Tavshed; men saa brød jeg den
og sagde:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
